Nyhed -

4-akslet Scania med 10 års drivlineaftale til JK Kloakservice

Scania har leveret en 4-akslet G 490 slamsuger til JK Kloakservice A/S i Mørkøv. Med købet følger en skræddersyet serviceaftale og en udvidet drivlinedækning, gældende i ti år.

JK Kloakservice er en sjællandsk virksomhed, der tilbyder rensning af kloakledninger, drænledninger, brønde, vejbrønde og meget mere. Til mange af disse renseopgaver benyttes slamsugere. Den nye lastbil er en Scania G 490 LB8X2*6 opbygget med RECycler slamsugeraggregat fra J. Hvidtved Larsen A/S i Silkeborg. Den er udstyret med Scanias Opticruise gearkasse og har fuld luftaffjedring med vægte på alle aksler. Det er virksomhedens første nye Scania i mange år. 

I førerhuset kan chauffør og medhjælper glæde sig over Premium fører- og passagerstole i læder, Premium lydanlæg med integreret navigation samt stort oliefyr mv. 

For at undgå unødige driftstop og udgifter har JK Kloakservice tilkøbt en skræddersyet serviceaftale, som er sammensat efter kørselmønster og driftsdata, samt en udvidet drivline reklamationsret, gældende i ti år.

Lastbilen er leveret i samarbejde med J Hvidtved Larsen A/S i Silkeborg, som har stået for opbygning og lakering.

Kontakt for yderligere information

  • Salg: William Madsen, tlf. +45 25 51 94 33
  • Serviceaftale- og reparationsaftale: Jakob Klarskov, tlf. +45 25 51 96 46

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • retarder
  • opticruise
  • drivlinedækning
  • skræddersyet serviceaftale
  • lastbil
  • scania
  • slamsuger

Kontakt