Nyhed -

Flemming Jensen får ny model .... med hele pakken

Vognmand Flemming Jensen i Skårup udskifter sin Scania 144 fra 1999 med ny brændstoføkonomisk og bæredygtig Scania S 450 - suppleret med en fuld Scania-servicepakke.

Flemming Jensen har haft sin gamle Scania 144 i mange år. Den har gjort det godt, og har ikke vist træthedstegn eller været igennem de store reparationer. Der har ingen grund været til at skifte den ud. 

Efter 2.000.000 km mente Flemming nu alligevel, at det var blevet tid til en nyere model. Valget faldt på en hel ny Scania S-model med den brændstoføkonomiske og bæredygtige 450 hk-motor. Lastbilen skal køre stykgods for Leman til og fra Sverige, og da den af og til kører med farligt gods, har Flemming, for at være dækket rent forsikringsmæssigt, valgt en Scania forsikring.

Den nye lastbil er finansieret via en operationel leasing-aftale (totalleje). I Flemmings tilfælde betyder det, at han betaler for anvendelsen med en fast leasingydelse pr. måned og returnerer køretøjet, når kontrakten udløber efter 4 år. I aftalen er inkluderet en reparations- og servicekontrakt, hvilket giver Flemming en sikkerhed for at undgå unødige driftstop og udgifter. Da han er er selvkørende vognmand og kun har denne ene Scania, er han naturligvis meget afhængig af sin lastbil, og den totalløsning, han nu har fået, giver god ro i maven. 

Flemming har endvidere tegnet aftale med Scania om elektronisk og automatisk indsamling og opbevaring af fartskriverdata. Med Scanias system går det hele automatisk, så han hverken skal overføre manuelt eller opbevare de vitale data.

Ansvarlig:

  • Salg: Rune Bach, tlf.: +45 25 51 94 18
  • Servicesalg: Servicesælger Ernst Larsen, tlf.: +45 25 51 96 05
  • Finansiering og forsikring: Henrik Sommer, tlf.: +45 25 51 80 94

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • serviceaftale
  • rearationsaftale
  • fartskriver
  • operationel leasing
  • 450 hk
  • flemming jensen
  • scania 144
  • s 450
  • brændstoføkonomi
  • scania
  • miljørigtig kørsel
  • lastbil
  • co2
  • miljø
  • lastbiler

Regions

  • Midtjylland

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038