Nyhed -

Flot Scania 650 S til Vognmand Steen J. Jensen

Inden år 2020 løb ud fik Vognmand Steen J. Jensen en intet mindre end imponerende flot fødselsdagsgave leveret. Det skete nemlig den 29. december, som ikke kun er Steens fødselsdag men også blev leveringsdagens for den nydelige Scania 650 S.

Den kraftfulde bil er udstyret med en V8 650 HK 3300 NM motor, som er særdeles effektiv og sikrer en høj ydeevne ud fra et driftsøkonomisk og bæredygtigt perspektiv. Der er sat en GRSO 905R i bilen, som supporterer den stærke motor.

For at sige det mildt, så mangler der ikke noget i denne bil. Den er udstyret med stort set alle krydser herunder V8 læderpakke, Aircooler, retarder, ACC, AEB og LDW alarmsystem med tankdækselalarm. Derudover er der monteret fuld luftaffjedring, Dura Bright alufælge og meget mere.

Scanias opbyggerteam i Vojens har stået for den flotte opbygning mens lakeringen er foretaget af Nørre Snede Autolak og plysning af Bj Padborg. Ved opbygningen er der bl.a. monteret en glat alu-plade med trekanter mellem bagskærmene og diverse lys og lygter.

Som en ekstra lækker detalje er der monteret motor/koblingskraftudtag. Kraftudtaget har en gearing indbygget, som er 1-1,5 i udveksling, samt en kobling, så pumpen på kraftudtaget ikke kører, hvis man ikke bruger hydraulikken.

Kraftudtaget er stængt smurt fra motoren, så delen som kører med, altid er smurt af motorolien. Ved at montere en mindre pumpe, kan der stadigvæk være et stort flow olie på kraftudtaget og det er dermed ikke nødvendigt med en bay pas ventil. Med dette kraftudtag opnås der en høj brændstofbesparelse, da koblingen kobler pumpen fra under kørsel.

Vi ønsker Steen et stort tillykke med den nye Scania og håber, at den kommer til at skabe en masse glæde i 2021.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • v8
  • lastbil
  • scania
  • communicator
  • brændstoføkonomi

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038