Nyhed -

Scania bidrager til at holde Danmark kørende

Det er vigtigt for Scania at være med til at sikre, at vi i fællesskab med transportvirksomheder og chauffører holder Danmark kørende i en udfordrende tid. Vi servicerer og leverer derfor fortsat lastbiler og busser i hele landet – selvfølgelig med respekt for Coronavirussen.

Transport er en vigtig samfundsfunktion - specielt i en udfordrende tid. Og med indførelsen af en lang række initiativer, der beskytter Scanias medarbejdere og besøgende, er vi klar til at hjælpe kunder med service og levering af lastbiler og busser landet over.

Det er vigtigt, at Scania i samarbejde med transportvirksomheder og chauffører holder forsyningskæden i Danmark i gang. Vi skal holde Danmark kørende, og det var præcis hvad Key Account Manager Jes Cramer-Petersen kunne hjælpe til med, da han leverede en ny Scania til tre forskellige kunder i sidste uge.

Tre nye Scania til vognmænd fra Sjælland

Det var tre sjællandske vognmænd, der i sidste uge kunne modtage deres nye biler i flot forårsvejr. Alle tre vognmænd beretter, at de har rigeligt at lave trods Coronakrisen, og netop derfor var de alle meget tilfredse med, at Scania stadig kunne levere deres nye biler.

”Vi leverer fortsat nye Scania til kunder rundt om i landet, men måden vi leverer biler på er selvfølgelig tilpasset den nuværende situation. Vi tager derfor særlige forholdsregler som f.eks. at holde den rigtige afstand til hinanden og udviser ekstra opmærksomhed ved leveringerne for at passe på os selv og vores kunder,” siger Jes.

Anders Handel og Transport fik leveret en Scania R 500 8x2*6 opbygget med et 3-vejs tiplad med pendel og en HIAB 302 bagmonteret aftagelig kran, C.M.A. Entreprise fik leveret en Scania G 500 XT 8x4 opbygget med en HIAB 302 kran, SAWO wirehejs og Nopa pendellad og Vognmand Michael Jensen fik leveret en Scania R 410 6x2*4 opbygget med en Fassi-kran.

Emner

  • Transport

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038