Nyhed -

Scania i Holbæk har leveret en flot V8’er til Kims Container

Scania i Holbæk leverede for nyligt et pragteksemplar af en Scania R 520 B8X4*4 til Kims Container v/Kim Olsen. Kims Container, som er nabo til Scania i Holbæk, har altid kørt Scania. Da Kims søn er blevet ansat som chauffør, var der ingen tvivl om, at de skulle udvide firmaet med en ny bil. Kims søn har haft stor indflydelse på, hvilken bil det skulle være – og det blev altså til en meget flot kranbil.

Den nye, kraftfulde Scania R 520 er opbygget hos SAWO med Hiab 262 EP-5 og Multilift Ultima 24 kroghejs - fuldt afdækket med skørter og aluafdækning. Lakeringen har BL Lakering i Ringsted stået for.

Udstyrslisten er imponerende lang og indeholder bl.a. Driver+ pakke, Infotainment pakke, premium DAB radio med Apple CarPlay, navigation, Opticruise automatgear, Retarder og adaptiv fartpilot med Active Predicition, LED-lyspakke, LDW kørebaneafvigelse og AEB avanceret nødbremse funktion.

I det robuste og meget elegante CR20L-førerhus er der investeret i eksklusive løsninger. Her kan premium sæder med ventilation og varme, læderrat, elektriske og opvarmelige spejle, klimaanlæg og køleskab nævnes.

Kims Container har desuden valgt at tilkøbe Scanias skræddersyede service med 10 års udvidet drivline dækning og Scanias overførsel af tacografdata via Communicator 300 boks, der sørger for, at bilen meddeler, hvornår det er tid til service. Derudover er bilen finansieret gennem Scanias eget finansieringsselskab, Scania Finans.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • scania
  • serviceaftale
  • v8
  • lastbil
  • lastbiler
  • lastbilchauffører

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038