Pressemeddelelse -

Bronze til ’Erritsø-drengene’ i Scania semifinale

Det blev til en flot 3. plads til det danske hold ’Erritsø-drengene’ ved semifinalen i Scanias internationale Top Team-konkurrence for værkstedsmedarbejdere, der netop er blevet afviklet i Koblenz i Tyskland. Med 3. pladsen i semifinalen satte ”Erritsø-drengene’ en tyk streg under, at de hører til i Top 10 og dermed blandt eliten af Scanias værksteds- og reservedelsmedarbejdere i Europa, så det var en flok stolte Scania-medarbejdere, der efterfølgende kunne evaluere indsatsen.

- Vi har knoklet med forberedelserne og har forbedret vores teamwork rigtig meget. Vi er blevet meget mere alsidige og kan udnytte vores kompetencer meget bedre i forhold til både kvalitet og kundeservice, siger ’Erritsø-drengenes’ nestor, mekaniker Poul Kjeldsen.

- Vores hold består af mekanikere og reservedelsmedarbejdere fra 23 til 60 år, og sammenlagt har vi 65 års Scania-erfaring. Det kan vi udnytte i hverdagen efter konkurrencen, tilføjer han.

Scanias Top Team-konkurrence er et uddannelsesprogram i konkurrenceform, der har til formål at inspirere og motivere Scanias servicepersonale til at yderligere at dygtiggøre sig. Det handler om konstant at forbedre færdigheder, viden, professionalisme og teamwork på Scanias værksteder rundt omkring i verden. Top Team-konkurrencen hjælper også med at tiltrække dygtige fagfolk til lastbil- og busbranchen.

’Erritsø-drengene’ havde kvalificeret sig til den europæiske semifinale som vinder af den danske del af Scania Top Team-konkurrencen. Blot tre points skilte det danske hold fra sølvmedaljerne, der gik til det italienske hold, mens finnerne med en overbevisende indsats tog sig af guldet. Dermed går Italien og Finland videre i Top Team-konkurrencen, der afsluttes ved en uofficiel VM-finale slutningen af november med deltagelse af de allerdygtigste Scania-teknikere fra Europa, Latinamerika, Afrika, Asien og Oceanien.

Siden starten for mere end 20 år siden har Top Team udviklet sig fra en lokal skandinavisk aktivitet til dagens globale konkurrence, hvor mere end 8.000 af Scanias bedste mekanikere og reservedels-medarbejdere fra over 60 lande dyster om at være bedst til fejlfinding og reparation.

Related links

Emner

  • Efteruddannelse

Kategorier

  • busser
  • lastbiler
  • reservedele
  • lastbilchauffører
  • uddannelse
  • scania

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 38.500 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2012 omsatte Scania CV AB for SEK 79,6 mia. og opnåede et driftsresultat på SEK 6,6 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

 

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale