Pressemeddelelse -

Danske vognmænd vil have dygtige chauffører

Flere og flere danske vognmænd vælger et coaching forløb til deres chauffører. Årsagen er enkel - det virker. De sparer penge på diesel, klimaet bliver sundere, og chaufførerne laver færre skader, når de kører.

En gennemsnitlig årlig dieselbesparelse på 40.000 kr. per lastbil, en reduktion af CO2- udledningen og færre skader er faktorer, som danske vognmænd kan forholde sig til, fortæller lederen af Scanias eget undervisningssted, Scania Driver Academy, Erling Petersen.

På Scania Driver Academy har man oplevet en kraftig stigning i tilmeldingerne til chauffør-coaching de seneste måneder, og lige nu er 600 chauffører i gang med et coaching forløb.

- Hos Scania investeres millioner af kroner i at gøre lastbilerne så brændstoføkonomiske og miljøvenlige som muligt. Hvis vognmandens chauffører ikke udnytter den teknologi på grund af manglende erfaring og viden, så er udnyttelse af de nye teknologier til forbedring af brændstofforbruget ikke optimal og bidrager derfor ikke til mindre CO2-udslip og færre udgifter til diesel, forklarer Erling Petersen.

Et typisk coaching forløb

Når en vognmand bestiller et coaching forløb til sin chauffør, tildeles virksomheden en fast coach, der udover at coache chaufføren, hver måned sender en virksomhedsrapport med oplysninger om den enkelte chaufførs resultater til vognmanden. Coachen kontakter chaufføren en gang om måneden for at tale udvikling og forbedringsområder, og vognmanden bliver kontaktet ca. hver 3. måned for at tale om forløbet og de fremskridt, der er sket, samt afklare udfordringer og aftale fremtidige tiltag.

- Scania Driver Coaching bidrager kraftigt til reducering af vores kunders brændstofforbrug. Det er ikke ualmindeligt, at de opnåede besparelser overstiger 4.000 liter om året. pr coachet chauffør, fortæller Erling Petersen.

- Flere af vores kunder har set massive besparelser på deres brændstofregnskab og på det grønne regnskab. Derfor bliver de ved, siger Erling Petersen.

Nye værktøjer gør det nemmere at udvikle sig

Al coaching tager udgangspunkt i Scania Communicator, som er standardmonteret i alle nye Scania.

Chaufføren kan godt få en ide om sin kørsel ved at bruge Driver Supporten, som er et elektronisk system i Scanias instrumentpanel, der bedømmer chaufføren i fire kategorier (forudseenhed, brug af bremser, kørsel på bakker og brug af gear). Den tildeler chaufføren stjerner og procenter så han kan træne selv uden indblanding. 

- Men vaner er svære at ændre, og derfor er det en god ide at investere i et coaching forløb til chaufføren oveni, slutter Erling Petersen.

Når uddannelsesforløbet er i gang, bruger Scania forskellige værktøjer i undervisningen til at overbevise og coache chaufføren til en mere brændstoføkonomisk og sikker kørsel.

Scania Performance Evaluation Model er et system, som coachen anvender når han coacher chaufførene. Det beregner en chaufførs score sammenlignet med chauffører i Danmark, som har samme kørsel. Chaufførens kørsel bedømmes på en skala fra A – E under forskellige kategorier, som f.eks. tomgang, påløb, etc. Der sendes hver måned en rapport til både chaufføren og vognmanden, som de kan gennemgå sammen. 

Scania WICkit er en Tablet, som Driver Traineren anvender ved praktisk kørsel med chaufføren. På iPad'en kan man se, hvordan chaufføren betjener speeder, bremse, gearskift osv. Den viser samtidig, hvor god chaufføren er til at udnytte brændstoffet. Alle data gemmes, så de senere kan gennemgås for at forbedre chaufførens kørestil.

Emner

  • Efteruddannelse

Kategorier

  • spar diesel
  • trafiksikkerhed
  • lastbiler
  • uddannelse
  • scania
  • miljørigtig kørsel
  • miljø
  • lastbilchauffører
  • co2
  • klima
  • brændstoføkonomi

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale