Pressemeddelelse -

Lastbilkraner med højt til loftet i hytten!

BMS blev grundlagt i København i 1953. I 1955 fik de deres første kran og i dag, 67 år senere, har de netop fået leveret tre flotte nye Scania lastbilkraner.

BMS er specialiseret i kraner og lifte af enhver størrelse og til enhver opgave. Deres viden centrerer sig om opgaver, der kræver solidt og driftssikkert materiel!

Leveringen af de tre funklende nye Scania Lastbilkraner foregik i høj sol og med grundig introduktion af Scania Driver Academy, til lastbilernes mange finesser.

”Det er godt med en grundig instruktion til alle lastbilens funktionaliteter. Jeg er sådan en, som godt kan lide at læse manualer… Men at få en grundig instruktion fra en af Scania Driver Academys instruktører - det giver en ekstra god tryghed.”
Michael Meyer (chauffør hos BMS)

I udvælgelsen af lastbilerne er der lagt stor vægt på solide løsninger, der sikrer driftssikkerhed. Men også komfort og de mest optimale rammer for chaufførerne, har stået øverst på ønskelisten – dette kommer blandt andet til udtryk ved nem ind- og udstigning og god plads i førerhuset samt højt til loftet i hytten.

”I hele processen har vi været rigtig glade for samarbejdet med vores kontakt hos Scania, Jes Cramer-Petersen. Jes ved alt om lastbilkraner og vi har stor tillid til, at den valgte løsning matcher vores behov.”
Claus Helbo (afdelingsleder BMS Lastbilkraner)

BMS har valgt komplette kranopbygninger fra Palfinger MCC i Østrig. Scania Danmark har præget opbygningerne ved at sikkerhed som fx adgangsveje er optimale og at diverse funktionaliteter er i top.

”Vi er utroligt glade for samarbejdet med både Scania Danmark og Palfinder. Hver en detalje er dokumenteret, så det blot er at ”trykke på knappen”, næste gang der skal bestilles en tilsvarende bil. ”
Jesper Møller (regionschef BMS):

Fakta
Lastbil 1: Scania G 500 8x4 XT CG17N førerhus, kran: Palfinger PK 37.002 TEC E – PJ 090 C.
Bilen skal udføre såvel hejseopgaver som udlægning af køreplader.

Lastbil 2: Scania G 500 8x2*6 CG17N førerhus, kran: Palfinger PK 65.002-SH D – PJ 170 E.
En ”baksebil” til maskinflytningsopgaver.

Lastbil 3: Scania G 500 10x4*6 CG20N førerhus, kran: Palfinger PK 200.002L-SH G – PJ 300 F.
En lastbilkran til hejseopgaver, rækkevidde 45 meter vandret og 48 meter lodret.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • lastbil
  • scania
  • lastbiler

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038