Pressemeddelelse -

Når chaufføren også fungerer som vognmand

Rico’s TV Inspektion A/S i Regstrup på Midtsjælland er trofast Scania-kunde hos Scania i Holbæk og har de seneste ca. 5 år investeret i lige så mange Scania slamsugere. Nu er flåden udvidet med en entreprenørlastbil med kran og tip, og det er selvfølgelig også en Scania.

Som navnet mere end antyder, arbejder Rico’s TV Inspektion med TV-inspektion af bl.a. kloakker, brønde og vandledninger. Dertil kommer totalleverance af kloakservice samt bl.a. tæthedsprøvning, industriservice og rottebekæmpelse. Så hvad skal en decideret entreprenørlastbil i dét selskab?

- Vi fik en seriøs henvendelse fra en af vores gode kunder inden for fjernvarme, der godt kunne beskæftige en kran-/tipbil, hvis vi også kunne stille med en dygtig chauffør. Jeg kendte den helt rigtige mand til jobbet, og efter positive erfaringer med salgskonsulent Ernst Larsen og Scania i Holbæk vidste jeg også, hvor jeg skulle skaffe lastbilen. Derfor har vi nu fået leveret en spritny 4-akslet Scania R 540 med kran, tip og kærre, forklarer Rico Christensen, bagmand og indehaver af Rico´s TV Inspektion.

- Men inden alle entreprenørvognmændene på Sjælland begynder at ryste i bukserne af skræk over vores nye entreprenørlastbil, kan de slappe helt af. Vi har primært købt bilen til at køre for vores faste kunde samt løse vores egne, interne opgaver. Vi skal ikke ud at konkurrere på det åbne marked, beroliger han.

Klassisk drivline
Den nye Scania er en R 540 B8x4*4 NB med en klassisk drivline i form af 13-liters, 6-cyl. rækkemotor på max. 540 hk/2.600 Nm. Den er tilkoblet en 12+2-trins G33CM-gearkasse af Scanias nyeste generation med fuldautomatisk Opticruise gearskiftesystem samt en RB662 tandembogie med langs- og tværgående differentialespærrer. Bagerst sørger en løftbar og styrbar bogieaksel for ekstra bæreevne og manøvreevne under trange forhold.

Rico’s helt rigtige chauffør til opgaven hedder Per Johansen, og han har fået bilen bygget op helt efter sit eget hoved. Det er SAWO i Køge, der har leveret opbygningen i form af et NOPA FTPL320 3-vejs tip automat- og svenskerbagsmæk, der lukkes op højre side. Sidehøjden er 1.000 mm med pendel lodret, så sider kan lukkes ned i ca. 170 grader. Bag førerhuset er der monteret en HIAB X-HiPro 302 EP-5 CD-kran i 30 t/m-klassen med 5 hydrauliske udskud, hydraulisk rækkevidde på 15,1 meter samt manuelt opsvingbare støtteben. Bag forvognen triller en 3-akslet NOPA KTS240-kærre ligeledes med 3-vejs tip, 1.100 mm høje sider, surringskroge under ladrammen i begge sider samt 4 sæt aftagelige stolper. Og hele herligheden er naturligvis udrustet med alverdens praktiske løsninger efter Per Johansens ønsker med værktøjsskabe, alu-afdækning, alu-fælge, ladstolper, pallegaffel-lommer, ophæng til støttebensplader samt lys og lygter i store mængder, der gør det nye vogntog super effektivt og elegant.

Ekstern og intern vognmand
Med sin nye Scania R 540 kører chauffør Per Johansen som en slags selvstændig vognmand i Rico’s TV Inspektion - en stat-i-staten. Han passer først og fremmest den eksterne kunde samt et par mindre kunder, som han betjener ved siden af. Rico’s ”eneste” opgave er bestille Per til at løse de interne opgaver i Rico’s TV Inspektion og så selvfølgelig at fakturere de opgaver, som Per har udført med sin nye Scania. Hvor svært kan det være …

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • lastbiler
  • lastbilchauffører
  • lastbil

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038