Pressemeddelelse -

Ny mand bag rattet hos Scania Driver Academy

Efter 12 gode år i Scania, har Erling Petersen valgt at trække sig tilbage fra sin stilling som Driver Training Manager og gå på pension. Da Erling i sin tid startede hos Scania Driver Academy, var han eneste medarbejder i afdelingen, som siden da er vokset til hele 9 personer.

Erling har masser af succeser på samvittigheden - herunder at få kvalitetsstemplet Scania Driver Academys kurser med en AMU-godkendelse.

Derudover koncepterne ”Ecolution” og ”Scania Driver Coaching” – koncepter der består af et samarbejde mellem virksomheder og Scania, med det ene formål at maksimere virksomhedernes vognparks brændstofeffektivitet via forskellige tiltag, fx regelmæssig chaufføruddannelse og digital coaching.

Jeg kommer til at savne alle de gode kollegaer og de oplevelser, som der har været i tidens løb, men glæder mig til at få tid til en af mine helt store passioner - biler med masser af hestekræfter
- Erling Petersen

Scania ønsker fortsat at levere premium uddannelser til nutidens og fremtidens chauffører, og har derfor fundet en kompetent herre til at overtage ledelsen af Scania Driver Academy efter Erling.

1. oktober tiltrådte Thomas Skov Rasmussen stillingen som Driver Training Manager.

Thomas har været beskæftiget indenfor detailhandlen, efterfulgt af en god snes år som vognmand, med senere ansættelser indenfor både godsbefordring og personbefordring.

Derudover har Thomas arbejdet som uddannelseskonsulent hos Dekra samt haft roller indenfor beskæftigelsessektoren, herunder en lederstilling i Roskilde Jobcenter.

Jeg glæder mig særligt til at blive en del af en international virksomhed, der indenfor sit felt leverer premium produkter, det stiller jo også krav til mig, og min evne til at yde det bedste”.
- Thomas Skov Rasmussen

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • lastbil
  • lastbiler
  • lastbilchauffører
  • uddannelse

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038