Pressemeddelelse -

Östersund udvider driften af elektriske bybusser med ti nye Scania Citywide LF

Scania har sikret sig en ordre på ti nye, elektriske Scania bybusser til den norske busoperatør Vy Buss AB til indsættelse i den svenske by Östersund. De ti nye 12,3 meter Scania Citywide LF 4x2 (Low Floor) skal supplere Vy Buss’ flåde på seks elektriske Scania LF’ere, der har kørt som feltprøveforsøg i Östersund siden 2017.

Östersund er en by med 64.000 indbyggere ca. 550 km nord for Stockholm på højde med det populære skisportssted Åre. Byen satser aktivt på bæredygtig og effektiv busdrift.

- Vi var tidligt ude med at etablere en opladningsinfrastruktur til el-biler og fortsætter nu med elektriske busser, siger Anne Sörensson, Green Traffic Project Manager i Östersund.

- Vi ser dette som vigtigt i vores mål om at blive fossilfri og energieffektiv inden 2030, fastslår han.

Den norske Vy Group er offentligt ejet og er blandt de største busoperatører i Norden. Sammen med Scania har Vy Buss drevet en elektrificeret buslinje som feltprøveforsøg i Östersund.

- Dette forsøg har været spændende både for os og for Scania, og vi har lært meget, siger Andreas Ehrenborg, teknisk direktør hos Vy Buss.

- De elektriske Scania LF’ere har kørt problemfrit, uanset om temperaturen har været -30° C eller +30° C. Busserne er pålidelige, og elektrificeringen har både været til fordel for Östersunds busrejsende og for chaufførernes arbejdsmiljø. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Scania, fastslår Andreas Ehrenborg.

Passagerundersøgelser foretaget i Östersund viser, at 78 % af passagererne er meget tilfredse med deres elektriske busrejser, og 66 % af dem vurderer, at rejser med elektriske bybusser er bedre eller meget bedre end rejser med konventionelle busser.

Syv af de ti nye, elektriske Scania Citywide LF indsættes i drift fra juli 2021, og de resterende tre i sommeren 2022. En tredjedel af al bybusdrift i Östersund vil derefter være elektrificeret.

De fleste andre bybuslinjer i Östersund kører i forvejen på bæredygtige biobrændstoffer.

Related links

Emner

  • Kollektivtrafik

Kategorier

  • co2
  • scania
  • buschauffør
  • miljørigtig kørsel
  • batteridrevne elbusser
  • chauffør trivsel
  • elbusser
  • miljø
  • trafiksikkerhed
  • bæredygtig transport
  • busser
  • bæredygtighed

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Erik Rolvung

Direktør, Bus & Coach Scania busser +4525518029