Pressemeddelelse -

Scania deltager på Transport 2021

Hos Scania er forberedelserne til Transport 2021 i fuld gang, og på messen stilles der op med et stærkt team, et spændende udvalg af biler, præsentationer af diverse services og vores bud på fremtidens bæredygtige transport samt deltagelse på konferencen Grøn Transport.

Scanias største stand er traditionen tro i hal D hvor man igen i år vil kunne opleve et bredt udvalg af det aktuelle produkt-program. Blandt andet med Danmarks premiere på den nye CityDoor - en fuld glassvingdør i passagersiden som åbner ind i førerhuset.

Derudover kan man på standen finde en R 630 XT specialiseret til det mest krævende entreprenørkørsel. En R model med Scanias nye V8 motor og den helt nye gearkasse, hvor skifte-strategien er tilpasset så den går med under 1000 o/min. ved cruising på plan vej.

Udover flere udgaver af biogas-biler, vil man I Hal E finde Scanias bud på forskellige batterielektriske biler. Blandt andet kan man opleve en L25 B4x2 BEV distributionsbil, med kølekasse og batteridrevet kølemaskine. Man vil også kunne få en god snak om fordele, økonomi og egenskaber med de forskellige elektriske drivsystemer; HEV (Hybrid), BEV (Batterielektrisk lastbil) og ikke mindst lade-station til PHEV og BEV.

Rundt omkring på messen vil man kunne finde flere flotte kundebiler. Der vil være en 4-akslet R 730 med kran samt flere trækkere, opbygget af vores egen opbygger-afdeling. Vores tre opbygger-eksperter vil alle dage være at finde på messen og de er klar til at møde de besøgende til en god faglig snak.

Så har vi naturligvis vores seneste V8 770 med også. Den helt store udgave, der til daglig køres af Max Hunt - kendt fra blandt andet YouTube. Den vil man kunne se i Hal B, hvor Max Hunt har sin egen stand.

I Scanias Service Lounge, kan man møde eksperter fra hele vores verden af serviceydelser der omkranser bilerne og busserne.

Hos Scania Fleet Management vil de besøgende kunne få en solid orientering om fordelene ved Scanias løsning til GPS-kortvisning af bilerne, detaljeret brændstofopfølgning, automatiseret fartskriver-service samt geo fence-funktioner der er ved at finde deres vej ind til blandt andet automatisk hastighedsbegrænsning ved bykørsel eller omskiftning til elektrisk drift for en hybrid-lastbil, der nærmer sig en kundedefineret “silent-zone”.

Blandt øvrige nye service tilbud fra Scania er nu også muligheden for at tage lastbilkørekort hos Scania Academy i Ishøj, idet de nu er AMU-godkendt. Den praktiske undervisning sker naturligvis med dygtige undervisere og i de nyeste Scania modeller.

Scania Finans kommer på messen med en helt ny kampagne på deres GAP-forsikring, der kan spare vognmanden for væsentlige ekstra udgifter i tilfælde af at uheldet er ude og lastbilen totalskades. Derudover kan de også fortælle hvor fordelagtigt Scanias lastbilforsikring er, hvis du kører i enten en ny eller en brugt Scania.

Også på Persontransport-messen i Hal H er vi repræsenteret med to spændende busser.

Scania lancerer i samarbejde med spanske Beulas en helt ny dobbeltdækker turistbus i toppen af det absolutte luksussegment. Kombinationen af Beulas høje byggekvalitet og mange valgmuligheder sammen med Scania fantastiske 3-akslede chassiser med nogle af markedets mest brændstofvenlige Euro 6 drivliner vil være meget interessant for turistbus segmentet og er unik. Endvidere kan bussen køre på HVO hvilket vil være meget interessant hvor stigende krav til miljøzonerne presser sig på.

Vi har valgt en standardspecifikation på højt niveau, som vi er overbevist om vil passe til de fleste danske kunder. Bussen på 14,15 m er med en bestoling til 83+1+1 personer og en meget effektiv indretning. Det betyder bl.a. både for- og midterdør samt trapper til 1. sal både forrest og i midten af bussen. Det giver hurtig ind- og udstigning, selv om størstedelen af passagererne skal op og ned fra 1. sal.

Derudover har vi en Scania Citywide LE biogas bus med. Det er en laventré bus, der er udviklet for bæredygtig og effektiv mobilitet. Bussen er 14,8 meter lang med 54 siddepladser og drivlinen er en 9-liters gasmotor med 340 hk.

Scanias mål er at fremme omstillingen til et bæredygtigt transportsystem for at skabe en verden af mobilitet, der er bedre for erhvervslivet, samfundet, nærmiljøet og i særlig grad klimaet. Det er derfor en selvfølgelighed, at Scania er repræsenteret på konferencen Grøn Transport, hvor salgsdirektør Anton Freiesleben vil bidrage med inputs om alternative drivformer som biogas, biodiesel og el.

Der er altså lagt op til en ambitiøs oplevelse fra Scanias side 16. – 18. september 2021 i Herning. Du finder Scania i hal D, E, B & H.

Udtalelser:

Jannie Christiansen, Marketing- og kommunikationschef hos Scania Danmark: ”Efter en lang periode uden events og med begrænsede møder, så glæder alle sig ekstra meget til at møde vores fans, kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere på Transportmessen i Herning i år”

Anton Freiesleben, Salgsdirektør, Trucks hos Scania Danmark: ”Scanias deltagelse på messen vil blandt andet afspejle den stærkt øgede interesse for biler på komprimeret biogas. Det er ikke alene til renovationskørsel men også til for eksempel distribution og kroghejsbiler. Biogas er lige nu den mest økonomiske og effektive måde at reducere CO2 på og det er mange kunder ved at få øje på.”

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • busser
  • v8
  • lastbiler
  • scania
  • brændstoføkonomi
  • serviceaftale
  • biogas
  • lastbil
  • bæredygtig transport
  • uddannelse

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038