Pressemeddelelse -

Scania Driver Academy er nu AMU godkendt uddannelsescenter

Efter i mange år at have afholdt EU-efteruddannelser via udliciteringsaftaler med godkendte AMU-centre, har Scania Danmark nu fået sin egen godkendelse.

Det betyder at Scania Driver Academy fremadrettet er godkendt af Undervisningsministeriet til selv at udbyde AMU-uddannelser på Godstransport området.

”Vi har meget stor erfaring indenfor området, da vi i mange år har afholdt EU- efteruddannelsen, men med vores egen godkendelse kan vi nu udvide vores tilbud og fremadrettet også tilbyde en bred pallette af uddannelser lige fra kørekort til lastbil og anhænger, til diverse certifikater som ADR, kvalifikations bevis og meget andet.” udtaler Erling Petersen, ansvarlig for Scania Driver Academy.

”Vores undervisere er meget erfarne undervisere og alle tidligere lastbilchauffører. Derudover opretter vi kun hold på maksimalt 16 deltagere, så vi sikrer at alle får udbytte af den undervisning der finder sted.” afslutter Erling.

Med udgangspunkt i den daglige kontakt med markedet, kan Scania sikre at der altid tilbydes uddannelser der matcher transportbranchens behov. Derudover er strategien at der altid undervises i nye biler udstyret med nyeste teknologi.

Erling Petersen, leder af Scania Driver Academy, ser frem til at servicere virksomheder og chauffører i meget større omfang end tidligere og tilbyder at skræddersy løsninger til den enkelte virksomheds uddannelsesbehov.

Scania Driver Academy, Tættest på transportbranchen.

For mere information, kontakt da Erling Petersen mobil nr.: 2551 8022.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038