Pressemeddelelse -

Scania Driver Academy opruster på både salg og service

Hos Scania Driver Academy oplever vi øget vækst inden for alle produktområder og vælger derfor at opruste organisationen med yderligere arbejdskraft, således at vores kunder stadig vil få den samme gode oplevelse, det er at være kunde hos Scania.

Det er vores mål at levere premium uddannelser til nutidens og fremtidens chauffører, hvad enten disse skal tage den lovpligtige EU-efteruddannelse, få justeret deres kørsel med driver coaching eller måske skal tage deres allerførste lastbilkørekort.

Om det er kursisten selv, der booker, om det er en større firmaaftale, der er på tale, eller om der bliver booket via jobcentrene, så vægter vi den gode kundeoplevelse.

Derfor har vi pr. 7. marts 2022 ansat Hanne Berdines Löften i rollen som Driver Academy Konsulent. Hanne har stor erfaring fra både jobcentre og fra sit virke som virksomhedskonsulent.

Som Driver Academy Konsulent hos Scania glæder jeg mig til at bruge mine tidligere erfaringer fra jobcentre, ledelse og salg. Bare navnet Scania oser af kvalitet! Jeg tror på mennesker, jeg tror på kvalitet, og jeg glæder mig til at udbrede kendskabet til Scania Driver Academy.”
Hanne Berdines Löften, Driver Academy Konsulent

Udover Hanne vil kunderne også blive mødt af Sidsel, som startede hos Scanias Driver Academy den 15. januar 2022 som kursusadministrator. Sidsels primære opgave er at varetage den daglige kundekontakt. Derudover har hun ansvaret for koordinering af driver coaching.

”At give kunderne en god service, er en vigtig del af mit job. Og når jeg tilmed har til opgave at servicere en række af Danmarks største transportselskaber med et produkt, der gør en stor forskel, når det handler om at nedbringe transportsektorens CO2-aftryk - så kan jeg ikke ønske mig en federe hverdag.”
Sidsel Bendixen, kursusadministrator

Hanne Berdines Löften kan kontaktes på mobil nr: 91 34 40 09 og e-mail: hanne.loften@scania.com
Sidsel Bendixen kan kontaktes på mobil nr: 44 54 22 44 og e-mail: sidsel.bedixen@scania.com

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • lastbilchauffører
  • lastbiler
  • uddannelse
  • scania

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038