Pressemeddelelse -

Scania indsætter fuld-elektriske lastbiler i minedrift hos LKAB i Nordsverige

En fuldelektrisk Scania dumper-lastbil skal fremover køre i LKAB’s jernmine i Malmberget sammen med en fuldelektrisk kranbil. Begge køretøjer er skræddersyet til minedrift, og det tætte kundesamarbejde giver Scania enestående muligheder for at testkøre og opnå værdifulde driftserfaringer med fuld-elektriske lastbiler i krævende underjordiske minemiljøer.

Scania og det svenske mineselskab LKAB opererer begge i industrier, der i øjeblikket gennemgår betydelige omstillinger for at blive mere bæredygtige. De to veletablerede industrivirksomheder går nu sammen om at drive fuld-elektriske lastbiler i LKAB’s miner og tager dermed vigtige skridt mod fremtiden og bæredygtig transport for mineindustrien.

LKAB stræber efter at blive et af de mest bæredygtige mineselskaber i verden. Vejen til en sikker, produktiv og CO2-fri jern- og stålindustri starter med jernmalmen i minerne og videreudvikles nu til også at omfatte transport.

- Fuld-elektriske lastbiler er en del af vores ambition om at sætte en ny standard for bæredygtig minedrift, hvor den fossilfri drift skal gå hele vejen. Vi gør vores flåde uafhængig af traditionel diesel, og mens vi bl.a. tester kapaciteten af de batteridrevne el-lastbiler, er vi dedikeret på valg af lastbiler, der ikke kun skal bidrage til højere produktivitet, men frem for alt også føre til mere bæredygtig minedrift og et mere sikkert arbejdsmiljø, siger Peter Gustavsson, projektleder hos LKAB.

Den kraftige Scania dumper-lastbil har en totalvægt inklusive last på 49 tons og skal især bruges til transport af restprodukter. Den anden lastbil er udstyret med kran, der er beregnet til at transportere borestål til underjordiske borerigge. Den fuld-elektriske kranbil oplades på depotet, men mobil opladning på køreruterne vil også kunne øge fleksibiliteten. De fuld-elektriske køretøjerne forventes at starte i drift hos LKAB i løbet af 2022.

- Vi fortsætter vores tætte samarbejde med kunder, der er villige til at afprøve innovative løsninger sammen med os. For Scania er det meget værdifuldt at kunne teste fuld-elektriske lastbiler i ekstreme miljøer under realistiske forhold i daglig drift hos kunderne. Den kraftige Scania dumper-lastbil er oven i købet den første af sin slags i mineindustrien og endnu et stort og vigtigt skridt i omstillingen mod bæredygtige transportløsninger på tværs af alle typer transportopgaver, fastslår Fredrik Allard, chef for E-mobility på Scania.

- Scanias bidrag til vores transformationsproces er værdifuld, fordi den giver os mulighed for at evaluere deres batteridrevne køretøjer. Sammen håber vi at kunne udvikle og bygge fossilfri køretøjer, der er mindst lige så produktive eller endda mere end dem, vi råder over i øjeblikket, slutter Peter Gustavsson fra LKAB.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • co2
  • miljø
  • lastbil
  • miljørigtig kørsel
  • bæredygtig transport
  • lastbilchauffører
  • batterielektriske lastbiler
  • fuldelektriske lastbiler
  • bæredygtighed
  • lastbiler

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale