Pressemeddelelse -

Stigende investeringslyst i elektroniske flådestyringsværktøjer

Skærpet konkurrence får i stigende omfang danske transportvirksomheder til at investere i elek-troniske flådestyringsværktøjer, der kan bidrage til bedre driftsøkonomi. Også hos Scania oplever man en markant stigning i efterspørgslen på Fleet Management serviceydelser, der bidrager til lavere brændstofforbrug, større driftssikkerhed og øget datasikkerhed.

Danske transportvirksomheder søger i stigende grad at optimere driften ved hjælp af elektroniske flådestyringssystemer. Hos Scania har det medført en stigning i salget af Fleet Management serviceydelser (FMS) på mere end 30 % det seneste år.
- Der er ikke plads til ineffektivitet i dagens transportbranche. Transportvirksomhederne får i stigende grad øjnene op for de elektroniske værktøjer, der kan bidrage til bedre driftsøkonomi, siger FMS-manager Lene Glitten, der er ansvarlig for Scanias FMS-serviceydelser på det danske marked.

Standard på nye Scania

Siden sommeren 2013 er alle nye Scania lastbiler til det danske marked udrustet med en Scania Communicator kommunikationsenhed, der udgør hjernen i Scania FMS. Communicator’en indsamler og overfører trådløst alle relevante driftsdata fra lastbilen til kontoret med henblik på analyse og optimering af driften.

- Den standardmonterede Communicator holder styr på alle de driftsdata, der viser chaufførens kørestil og lastbilens præstationer. Ved at analysere de mange data er det nemt at se, hvor det er muligt at forbedre driften. Det kan være i form af en ændring i chaufførens kørestil, justering i vedligeholdelsen af lastbilen eller ændret kørselsplanlægning i forhold til chaufførens køre-/hviletidsstatus, forklarer Lene Glitten. For at give kunderne valgfrihed mellem de forskellige FMS-serviceydelser i forhold til deres individuelle behov har Scania opbygget fire forskellige FMS-abonnementspakker:

Oversigt, analyse, kort og overførsel

- Oversigtsrapport, der er inkluderet i prisen i fire år efter levering af lastbilen. Rapporten giver et overblik over lastbilens brændstoføkonomi og er nem at arbejde med, da pile viser ændringerne i forhold til foregående rapport.

- Brændstofanalyse bygger oven på Oversigtsrapporten og indeholder mere detaljerede informationer om lastbilens brændstofforbrug, tomgang, bremsemønstre mv. så det er muligt præcist at se, hvor der er potentiale til forbedring af den enkelte chaufførs kørestil.

- GPS-kort, hvor lastbilens aktuelle position og rute kan følges online fra kontoret, så det er muligt at optimere kørselsplanlægningen samt få automatisk alarmering, hvis lastbilen bevæger sig uden for et defineret geografisk område f.eks. ved tyveri.

- Fartskriveroverførsel med automatisk, trådløs overførsel af chaufførens og lastbilens fartskriverdata samt lagring af data på en sikker Scania-server i henhold til gældende lovgivning.

- Oversigtsrapporten er som nævnt inkluderet i prisen i fire år efter levering. Hos Scania kan vi glæde os over, at 75 % af alle vores FMS-kunder investerer i yderligere et eller flere FMS-abonnementer ud over Oversigtsrapporten. Det tager vi som udtryk for, at kunderne ser et potentiale i at opnå endnu større driftsbesparelser ved hjælp af Scanias Fleet Management-system, fastslår Lene Glitten.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • effektivisering
  • miljø
  • scania
  • communicator
  • fleet management software
  • fleet management and fuel economy
  • busser
  • lastbiler

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2013 omsatte Scania CV AB for SEK 86,8 mia. og opnåede et nettodriftsresultat på SEK 6,2 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

 

Kontakt

Relateret materiale

  • Scania Fleet Management System: Udnyt alle muligheder for optimering

    - Hvis vi skal klare os i konkurrencen med danske lastbiler og danske chauffører, er det livsnødvendigt at vi optimerer på alle områder. Sådan lyder det fra vognmand Klaus Jensen fra Brdr. Jensens Godstransport A/S i Nr. Alslev på Falster, der netop har fået leveret en ny Scania R 560 med Scanias integrerede FMS-løsning (Scania Fleet Management System).

  • 15 nye Scania Ecolution-lastbiler til K. Hansen Transport AS

    ”Vi gennemfører løbende konkurrencer blandt chaufførerne for at reducere brændstofforbruget, og vi sammenholder de enkelte lastbilmærkers brændstofforbrug for at kunne foretage de mest optimale investeringer fremadrettet.” Sådan lyder det bl.a. i K. Hansen Transport AS’ miljøerklæring på virksomhedens hjemmeside, og de fine ord følges op af handling ...

  • Spar brændstof med Scania Optimise - eller få pengene igen

    Scania Optimise er en hurtig genvej til markante brændstofbesparelser. Der er allerede så gode erfaringer med konceptet, at Scania lover ”no cure, no pay”, hvis ikke de opnåede brændstofbesparelser dækker kundens investering.

  • Glyngøre-vognmænd blev nr. 10.000 for fartskriveroverførsel

    Scania kunne forleden byde lastbil nr. 10.000 velkommen i sit internationale system for overførsel og opbevaring af fartskriverdata i henhold til EU´s køre-/hviletidsregler. Det runde tal blev passeret, da det danske vognmandsfirma Lasse og Kaj Holmgaard Pedersen i Glyngøre nord for Skive tjekkede deres nye Scania R 560 ind på Scanias sikre hotel for fartskriverdata.

  • Scania Fjerndiagnose – mindre stilstand, færre forsinkelser

    Tekniske problemer og uforudset stilstand kan virkelig ødelægge dagen for en transportvirksomhed. Med det avancerede trådløse diagnoseværktøj Scania Fjerndiagnose minimeres risikoen for forsinkelser - både i forbindelse med planlagt vedligeholdelse og service, og hvis en teknisk defekt undervejs truer med at stoppe transporten.

  • Større fleksibilitet giver store besparelser

    Forsvaret kan spare betydelige summer ved fremover at bruge fleksible køretøjer til forskelligartede opgaver på hele kloden. Det gør Scania til en attraktiv partner for dansk forsvar, når der fremover skal udskiftes i forsvarets flåde af pansrede og ikke pansrede lastbiler.

  • Stor succes med Scania Oversigtsrapport

    Den 1. november forbedrer Scania vilkårene for flere serviceydelser til gavn for kunderne. Det hidtidige 4-årige abonnement på Oversigtsrapport på køretøjernes brændstofdata mv. forlænges til 10 år uden beregning. Desuden kan Scanias kunder fremover få udført trådløs fjerndiagnose på deres køretøjer uden beregning ved hjælp af den standardmonterede Scania Communicator.