Pressemeddelelse -

Den mest bæredygtige køkkenforhandler ligger i Odense

Flere danskere ønsker at leve bæredygtigt - især når det gælder deres madvaner. Men hvad med selve køkkenet, hvor vi laver maden? Schmidt Køkken i Odense har som de eneste i Europa både bæredygtige materialer, produktion og forbrug. “Det er helt naturligt for os at tænke det bæredygtige ind i alt, vi laver,” fortæller Jacob Skjødt fra Schmidt Nordic, der er Schmidts hovedkontor i Skandinavien

Bæredygtighed er blevet lidt af en trend, og de fleste danske virksomheder har efterhånden bæredygtighed som en del af deres CSR-politik. For Schmidt Køkken er det ikke bare en døgnflue, der kan brande virksomheden, eller en luksus man kan tage for givet, men en uundgåelig og vigtig indsats: “Det handler kort og godt om at tage ansvar for, hvad man sætter i verden. Vi mener, at det er uansvarligt kun at gøre det, der er et decideret lovkrav fra politikerne. Når klimaforandringerne for alvor rammer, kan man ikke stå måbende og overrasket tilbage med hænderne i lommen. Vi ved alle godt, at den grønne omstilling er afgørende, og at det er NU, vi alle skal rykke, for at det nytter. Så nytter det ikke noget at sidde og gemme sig bagerst i bussen,” fortæller Jacob Skjødt, indehaver af Schmidt Nordic.

Selvom virksomheder og organisationer i særdeleshed pålægges et stort ansvar, kan og bør forbrugerne også gøre noget, mener Jacob Skjødt.

“Det nytter naturligvis ikke noget, at virksomhederne omstiller sig, hvis ikke befolkningen bakker op om det og ændrer deres vaner - herunder deres købsvaner. Bliver man ved med at bakke op om virksomheder, der tager fripas på klimakontoen, så bliver de ved med at producere nyt på samme måde. Det sælger jo, så hvorfor lave det om? Derfor er min opfordring virkelig, at du som forbruger tænker over dit valg, og hvordan det påvirker miljøet!”

Bæredygtig fra jord til bord

Hvad betyder det så at være bæredygtig, når man sætter handling bag ordene? For køkkenforhandlerne hos Schmidt betyder det, at der er krav fra træet bliver fældet, til det lander hos kunden. Al deres træ kommer fra bæredygtig skovdrift, hvor der ikke fældes mere træ, end der vokser. Herefter bruger de lokale leverandører, når det er muligt, for at undgå unødig transport med tomme vogne, der belaster miljøet.

“Hos os er der ikke noget, der går til spilde. ‘Genbrug er guld’ har en helt ny og bogstavelig betydning, når vi udelukkende bruger det træ, der er tilovers fra produktionen, til at varme vores fabrikker og hovedkontoret op. Derudover er det solceller, der forsyner fabrikkerne med lys og elektricitet, og vi opsamler regnvand, vi kan bruge i rengøringen. På den måde er vi alle i virksomheden med til at sikre, at det til sidst bliver et køkken med god samvittighed, der skaber glæde i danskernes hjem,” forklarer indehaveren. 

Schmidt Køkken er den eneste europæiske fabrikant, som opfylder certificeringer for både:
- PEC - verdens førende skovcertificeringssystem.
- Miljø (ISO 14001)
- Kvalitet (ISO 9001) - Sikkerhed (OHSAS 18001)
- Kontrol af træets oprindelse (PEFC og NF)
- Administration af energiforbrug (ISO 50001)

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • schmidt køkken
  • schmidt nordic
  • bæredygtighed
  • køkken

Hos Schmidt Køkken skaber vi de bedste betingelser for dig, der ønsker at skræddersy et personligt køkken, badeværelse, soveværelse eller andet interiør til dit hjem fra top til bund – uden at gå på kompromis med kvalitet, funktionalitet og personlig stil.

Vi har et bredt sortiment af både klassiske og moderne løsninger, og et stort udvalg af farver og forskellige typer overfladematerialer som kan kombineres på kryds og tværs. Hos Schmidt er der garanti for kvaliteten - 10 års fuld garanti på elementer og 25 års garanti på skuffer, udtrækselementer og hængsler.

Schmidt blev grundlagt i 1934 og er en del af den franske koncern Schmidt Groupe, der er en af Europas førende producenter af møbler til køkken, bad, garderobe og indretningsløsninger. Schmidt Groupe beskæftiger mere end 1.500 ansatte og har triple- certificeret produktion indenfor kvalitet, miljø samt sundhed og sikkerhed. Sortimentet forhandles over hele verden via 718 eksklusive Schmidt-butikker. Schmidt Nordic sælger og markedsfører Schmidt i Skandinavien.

Se mere på www.schmidt-koekken.dkwww.schmidt-kjokken.no

Følg Schmidt Køkken her: 

Facebook

YouTube

Kontakt

Anne Bak Johansen

Marketing ansvarlig Produktinformation og højtopløselige billeder 22361818

Relateret materiale