Pressemeddelelse -

Det norske marked driver eksplosiv vækst hos Schmidt Nordic

Køkken-virksomheden Schmidt Nordic fortsætter fremad med trecifrede vækstrater og fortsætter den nordiske ekspansion.

Schmidt Nordic, der er den nordiske gren af den franske møbelproducent, Schmidt Groupe, har mere end tredoblet sit bruttoresultat i løbet af de sidste to år. Den positive udvikling er drevet af væksten på det norske marked, der huser 9 ud af Schmidt Nordics 13 butikker i Norden.

”Vi ser store muligheder i fremtiden, særligt på det norske marked, hvor vores koncept er helt unikt og vi som de eneste tilbyder skræddersyede løsninger indenfor både køkkener, bad, garderobe, møbler og interiør,” siger direktør i Schmidt Nordic, Jacob Skjødt.

Unik forretningsmodel

Et afgørende element i den positive udvikling er Schmidt Nordics unikke forretningsmodel, hvor det nordiske hovedkontor først finder en god lokation, før der rekrutteres franchisetagere.

”Vi har et tæt samarbejde med retail-udviklerne, MR Group & CAPPA i Norge, som hjælper os med at finde den optimale lokation for en ny butik. De forhandler kontrakt med udlejer og er med til at investere i butikken. Der sikrer, at hele fundamentet er på plads, før vi går ud og rekrutterer en franchisetager,” siger Jacob Skjødt.

Schmidt Nordic åbnede sin første butik i Norge i 2015. Siden har de åbnet mellem 2-4 butikker, hvert år. Med i alt 9 butikker ud af i alt 13 på nordisk plan, gør det Norge til Schmidt Nordics fokusmarked.

Butikken i Oslo, der drives af Lene Johansen, har haft en rigtig positiv start.

”Vi overtog butikken i oktober 2017. Vi brugte to måneder på at forberede åbningen af butikken. Vores budget for 2018 var at omsætte for otte millioner kr. Ved udgangen af april havde vi allerede omsat for mere end seks millioner kr.,” forklarer Lene Johansen.

Lene Johansen forklarer den positive start med, at de har været gode til at møde kunderne i butikken. De ansatte har deres erfaring fra andre brancher, men det er ikke det, der betyder noget, forklarer Lene Johansen.

”Det handler om, at skabe en kundeoplevelse. Lige fra, hvordan du møder kunderne, når de kommer ind af døren, til hvordan du følger op i en købsproces. Det kunderne skal stå tilbage med, er positive oplevelser og individuelle tilpassede løsninger,” forklarer Lene Johansen.

Den positive start har også gjort indtryk på direktør Jacob Skjødt.

”En god forretning er kun en succes, når vi har dygtige indehavere. Lene har været dygtig til at følge Schmidt Nordics koncept. Det gælder om at få trafik i forretningen, så har vi systemer som gør det enkelt at konvertere dem. Hun har lært konceptet med Schmidt Nordic enormt hurtigt, og det har kunderne taget til sig,” siger Jacob Skjødt.

Men det er ikke kun i Norge, Schmidt Nordic oplever fremgang. I butikken i Odense, der er den ene af tre butikker i Danmark, har indehaver Karsten Andersen & Jan Ryehauge også haft en god start på året.

“I 2017 lå vi 40% over resultatet for 2016, og i dag ligger vi allerede 20% over i forhold til samme tidspunkt sidste år. Vi har ansat mere personale for at ruste os fremadrettet, så vores kunder fortsat kan få optimal betjening,” siger Karsten Andersen.

Der er i alt 10 ansatte i Odense-butikken, der forklarer sin fremgang med hårdt arbejde og et godt netværk. I 2017 blev den kåret til Gazelle-virksomhed, og siden er det altså kun gået frem. Karsten Andersen fremhæver hårdt arbejde og et godt netværk som hovedårsagerne til butikkens fremgang.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • indretning
  • vækst
  • schmidt nordic

Hos Schmidt Køkken skaber vi de bedste betingelser for dig, der ønsker at skræddersy et personligt køkken, badeværelse, soveværelse eller andet interiør til dit hjem fra top til bund – uden at gå på kompromis med kvalitet, funktionalitet og personlig stil.

Vi har et bredt sortiment af både klassiske og moderne løsninger, og et stort udvalg af farver og forskellige typer overfladematerialer som kan kombineres på kryds og tværs. Hos Schmidt er der garanti for kvaliteten - 10 års fuld garanti på elementer og 25 års garanti på skuffer, udtrækselementer og hængsler.

Schmidt blev grundlagt i 1934 og er en del af den franske koncern Schmidt Groupe, der er en af Europas førende producenter af møbler til køkken, bad, garderobe og indretningsløsninger. Schmidt Groupe beskæftiger mere end 1.500 ansatte og har triple- certificeret produktion indenfor kvalitet, miljø samt sundhed og sikkerhed. Sortimentet forhandles over hele verden via 718 eksklusive Schmidt-butikker. Schmidt Nordic sælger og markedsfører Schmidt i Skandinavien.

Se mere på www.schmidt-koekken.dkwww.schmidt-kjokken.no

Følg Schmidt Køkken her: 

Facebook

YouTube

Kontakt

Relateret materiale

  • Få mere glæde af et skræddersyet garderobeskab

    Drømmer du om et garderobeskab, som er skræddersyet til dine behov? En garderobe er ikke bare et skab, men en uundværlig del af dit hjem, som hjælper dig med at holde styr på dit tøj og hverdagens rod. Med et skræddersyet garderobeskab får du en løsning, der passer perfekt til dit hjem. Læs med her, og få inspiration til, hvordan du kan få mere glæde af et skræddersyet garderobeskab.

  • Design dit eget badeværelse med flotte elementer

    Har du en drøm om et badeværelse, der er designet lige efter dit hjerte? Når det kommer til indretning af badeværelset, er der masser af muligheder for at skabe et lækkert og personligt rum, som afspejler dig og din stil. Læs med her, og få inspiration til, hvordan du designer dit eget badeværelse med flotte elementer.

  • Walk-in closet: Få 5 gode ideer til din garderobe

    Intet hjem er fuldendt uden et vaskeægte walk-in closet, og i dette indlæg giver vi dig en række gode ideer til, hvordan du bedst muligt indretter et walk-in closet i dit hjem. Uanset størrelse og behov har du rig mulighed for at indrette en garderobe, der passer til dig og din stil. Læs med her og få 5 gode ideer til din garderobe.

  • Garderobeindretning

    Skal du til at indrette en ny garderobe i din bolig, men mangler inspiration til flot og funktionel garderobeindretning? Vi giver dig her nogle gode råd og inspiration til smarte garderobeløsninger.