Pressemeddelelse -

Ny regionschef for teknisk projekt- og serviceafdeling

Lars Hansen, 55 år, er netop ansat i Schneider Electric som regionschef for Projekt & Service øst for Storebælt. I samarbejde med de103 medarbejdere i regionen har han nu ansvaret for at levere og videreudvikle Schneider Electrics intelligente løsninger til bygninger samt de tilhørende service-tilbud, der lever op til markedets høje krav om godt indeklima og minimalt energiforbrug.

Lars Hansen kommer fra en stilling som driftsdirektør (COO) i Powersense A/S, hvor han var med til at udvikle virksomheden efter opstarten i 2006. Her fik han et unik indblik i intelligente smart grid-løsninger og var med til at sikre en stor rammeaftale med et australsk el-selskab. I Schneider Electric skal han være med til at løfte projekt- og servicedelen af den danske forretning, så de store byggerier bliver rustet til fremtiden med intelligente BMS-løsninger.

- Jeg glæder mig meget til at blive en del af den spændende udvikling, Schneider Electric er i gang med, hvor der er fuld knald på både nye projekter og ikke mindst udviklingen af serviceforretningen og vores løsninger. Med kompetente medarbejdere og markedets bredeste og mest unikke produktportefølje virker Schneider Electric som det helt rigtige sted for mig, hvor jeg ser meget frem til at fortsætte min karriere, siger Lars Hansen.

Lars Hansen har mere end 20 års erfaring indenfor intelligente løsninger til bygninger. Karrieren startede i Landis&Gyr, der efter fusionen med Staefa Control System blev til Landis & Staefa, som efterfølgende blev opkøbt af Siemens Building Technologies, hvor han inden skiftet til PowerSense A/S var sektionschef med ansvar for projekt og salg inden for nybyg.

Oprindeligt er han uddannet el-installatør og har efterfølgende taget en diplomuddannelse i ledelse. I fritiden er der også fart på. Lars Hansen er en aktiv sportsmand, der har flere maratons og triatlons med i bagagen, når han holder formen ved lige omkring Allerød, hvor han bor med sin hustru. 


Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • energibesparelser
  • indeklima
  • bygninger
  • navne

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Københavns Kommune kick-starter ambitiøst energi-projekt

    Schneider Electric Danmark har netop indgået aftale med Københavns Kommune om energirenovering af 5 energitunge ejendomme. Projektet betyder energibesparelser, en økonomisk gevinst på 840.000 kr om året, øget komfort og bedre indeklima for medarbejdere og borgere i kommunen. Overborgmester Frank Jensen siger: "Det er fantastisk, at vi via OPP kan få styr på energiforbruget og forbedre indeklimaet"

  • Schneider Electric laver energiprojekt på skole i Hillerød

    Nedslidte ventilations- og varmesystemer er unødigt dyre i drift. Med det for øje blev et lille projekt på en skole i Hillerød til et effektivt energiprojekt og en øjenåbner for de muligheder, der ligger i at gå alle dele af en bygnings systemer efter i sømmene. Projektet på Hillerød Vest Skole Ålholm er blevet et skoleeksempel på, hvor nemt der kan skabes betydelige energibesparelser.

  • Intelligent stadion lægger græs til VM-finalen

    Det legendariske stadion Maracanã lægger græs til årets VM-finale i Brasilien. Bag den festlige fodboldkulisse sikrer et intelligent system, at de tekniske funktioner spiller sammen med den forventede fodboldfest. Integration er nøglen bag det imponerende system, der samler alt fra KNX til ventilation og sikkerhed.