Pressemeddelelse -

Ny serie af udtag og vægbokse gør montage nemmere og sparer plads i installationen

Schneider Electric, der står bag Lauritz Knudsen, udvider og opgraderer nu LK LexCom-sortimentet med en serie nye udtag og dedikerede bokse til vægmontering. Nyhederne gør det endnu nemmere for installatører at montere, afmontere og mærke udtagene, samtidig med at der spares plads i installationen.

De nye udtag findes i LK FUGA-design, både i 1- og 1½-modul, og i LK OPUS-design i 1-modul plan og 1 modul med skråt udtag. Alle nye udtag er kendetegnet ved, at man kan montere dem nemt og hurtigt, fordi konnektorerne kan klikkes direkte i udtagene uden brug af montagerammer eller værktøj. Det gør det samtidig nemt at ændre på installationen senere.

Nem mærkning
Også mærkningen af installationen bliver væsentligt lettere takket været en løsning med dæksler, der er tilpasset en 9 mm DYMO-strimmel (standard). Først påsættes strimmelen, og derefter vendes mærkningsfeltet, så selve mærkningen ikke længere er synlig og dermed er beskyttet mod ydre påvirkninger såsom UV-stråler etc. Alle de nye udtag leveres som standard med grøn og rød farvekodning til mærkning af stikkenes anvendelse til tele og data. Desuden kan der eftermonteres støvlåg, hvis man ønsker ekstra beskyttelse af konnektorerne.

Vægbokse sparer plads
Det opgraderede sortiment byder også på nye, dedikerede vægbokse til både kobber- og fiberløsninger. De løser et kendt problem med plads, fordi kablerne føres ud gennem siden i boksen i stedet for i fronten. Dermed er standarddybden for de nye bokse kun 32 mm.

Vægboksene findes både til kobber og fiber, men kan også bruges til en kombination af begge slags. Det gør det nemmere for installatøren at foretage en pæn afslutning af installationen, f.eks. i boliger hvor der både er fibernet fra energiselskabet og kobberkabel til telefoni. De nye vægbokse er i LK FUGA Softline-design og findes i 1½-modul med plads til to konnektorer og i 2½-modul med plads til fire konnektorer. Desuden fås vægboksen som et 2-moduls panelunderlag til kobberafslutning.

Billeder kan downloades i høj opløsning:
http://snbfs.schneider-electric.nu
Username: udtag
password: presse

Om Schneider Electric: www.schneider-electric.dk og www.lk.dk
Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energi og infrastruktur, industri, bygningsautomation, datacentre og netværk, samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2010 opnåede de over 110.000 medarbejdere en omsætning på 19,6 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe kunderne med at få mest muligt ud af deres energi.
http://www.schneider-electric.dk

Pressekontakt
Liza Andersen
51 24 92 84


Schneider Electric Danmark A/S
Industriparken 32
2750 Ballerup
Danmark




Emner

  • Nye produkter, tjenester

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00