Gå til indhold

Blogindlæg -

Fredens lys – et digt til World Interfaith Harmony Week

Hvert år i begyndelsen af februar markeres World Interfaith Harmony Week verden over. Ugen er en international, FN-anerkendt markering, der har til formål at styrke forståelse, respekt og fredeligt samliv mellem mennesker på tværs af religioner, livssyn og kulturer.

I en tid, hvor forskellighed ofte bruges som en skillelinje, minder World Interfaith Harmony Week os om noget helt grundlæggende: at fred ikke blot er fraværet af konflikt, men tilstedeværelsen af retfærdighed, dialog og menneskelig værdighed.

Rundt omkring i verden – også her – er interreligiøse NGO’er, trosledere, civilsamfundsaktører og humanitære organisationer gået sammen for at fejre ugen. Gennem samtaler, konferencer, kulturelle indslag og fælles refleksioner skabes der rum for det, der forener os, frem for det, der splitter. Det er møder, hvor tro ikke bruges som våben, men som bro.

Ved en InterFaith konference den 1. februar 2026, afholdt i Scientology Kirken Danmarks forsamlingssal, blev ugen markeret gennem ord, samværd og eftertanke. Konferencen samlede kristne, muslimer, jøder, scientologer samt mennesker uden religiøs tilknytning i et fælles rum for dialog og gensidig respekt. I den anledning skrev og fremførte min ven Sadia et digt om fred – ikke som en abstrakt idé, men som noget levende, sårbart og dybt menneskeligt.

Fredens lys

Fred er et lys
der giver varme
en ro synker ned i kroppen
hvor hjertet kan hvile
og man tør være
sig selv

fred begynder i det nære
mad på bordet
tag over hovedet
hænder i ro

social retfærdighed
er ikke et ideal
men livsnødvendig ilt

uden den kvæles freden
langsomt
sjælero er et sted
man trygt vender hjem til

stilhedens rum
hvor man lærer
at stå ved sig selv
før man bærer andre

ingen kan dele lys
hvis deres egen flamme
er slukket
at finde glæden

er ikke flugt

det er mod
at samle sig selv op
midt i støjen
at vælge liv
i en verden
præget af hårdhed

fred lever i samtalen
hvor ord ikke bruges
som dødbringende våben
men som trafikårer

viljen til at løse
det der gør ondt
uden vold
uden sortmaling

når magtens sprog
skaber splid
når borgere vendes
mod hinanden
falder mørket tættere

retorikken drypper blodigt af sværdets gru

minoriteters tro
gøres til gordiske knuder
i stedet for sameksistens
sådan slukkes lys
stille
systematisk

men fred er stadig mulig
den begynder
når vi ser hinanden
som ligeværdige
når retfærdighed
får krop
når mennesket
kommer før magten

fred tæt forbundet
med rettigheder
de basale
dem der burde være
en selvfølge
ikke noget man straffes for

at kræve

fred er lys
og lyset vokser
når vi finder os selv først
står fast i vores værdighed

og derfra
rækker hånden ud


Sadia © skrevet d.1.2.2026 og læst på InterFaith Conference

d. 1.2.2026

Emner

Regions

Kontakt