Gå til indhold
Kunstnere og lokale samles til Art Night med særligt fredsbudskab
Lokal sanger og sangskriver underholder ved Art-Night

Pressemeddelelse -

Art Night for Fred: En fejring af kreativitet og menneskerettigheder

Art Night for Fred: En fejring af kreativitet og menneskerettigheder

København, Danmark – Den internationale Fredsdag bliver markeret med en "Art Night for Fred", en særlig aften, der hylder æstetik, kreativitet og den universelle ret til at leve i en fredelig verden. Aftenens program vil byde på et udvalg af lokale kunstnere, der fremviser deres kunst i fredens, menneskerettighedernes og den kreative friheds navn. Gæsterne kan forvente en inspirerende og afslappet atmosfære med både kaffe og fællessang.

Hvad er den internationale Fredsdag?

Den Internationale Fredsdag, der markeres hvert år den 21. september, blev indstiftet af FN for at fremme fred mellem nationer og folkeslag og for at opfordre til ikke-vold og nedlæggelse af våben over hele verden. Det er en dag for refleksion, fælleskab og handling mod at opbygge en mere retfærdig og fredelig verden.

Forståelse for fred gennem undervisning i menneskerettigheder

Imellem de lokale kunstneres underholdene indslag vil repræsentanter for den danske afdeling af foreningen, Unge for Menneskerettigheder, fortælle om den menneskerettighedskampagne, de arbejder med. Ca. 40 % af skolerne i Danmark har anskaffet et eksemplar af foreningens helt særlige undervisningssæt, der er udviklet til at uddanne eleverne i de grundlæggende rettigheder, som er beskrevet i FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Det har siden 2006 været en del af den danske Historiekanon, at elever på et tidspunkt mellem 7. og 10. klasse skal undervises i de 30 artikler i Verdenserklæringen. Det skal give dem viden om tiltag i historien, der understøtter fred, tolerance og respekt, og giver dem indblik både i, hvad deres rettigheder og deres pligter er. Da det netop er det, undervisningssættet er bygget op omkring, er det populært på skolerne.

"Kunst kan være en stærk stemme for fred. Intentionen med vores Art-Night er at bringe både kunstnere og medlemmer af lokalsamfundet sammen, ikke kun for at fejre kreativiteten og æstetikken, men for at stå sammen om noget større - menneskelig værdighed, fællesskab og retten til at leve i en fredelig verden," siger en af arrangørerne bag Art-Night. "Så hvilket bedre emne at fokusere på end netop fred gennem undervisning i menneskerettigheder."

Arrangementet finder sted i Scientology Kirkens forsamlingssal og er åbent for offentligheden.

Tid: 19. september 2025 kl. 19:00

Sted: Forsamlingssalen i Scientology Kirken, Nytorv 11, 1450, Danmark

For mere information, besøg: https://www.facebook.com/artni...

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt