RELIGIONSFRIHED: 10 historier om religionsfrihed fra 2025

Et år med juridiske sejre og politiske ændringer har styrket religionsfriheden og viser, hvordan domstole og regeringer verden over kæmper mod den forfølgelse, der truer milliarder af mennesker.

Der var et spørgsmål, han ofte blev stillet, så den daværende formand for United States Commission on International Religious Freedom (USCIRF), Stephen Schneck, var klar med sit svar.

Når religionsfrihedens flamme blafrer og slukkes i så store dele af verden, og når to tredjedele af verdens befolkning bor i 62 nationer, hvor troende står over for truslen om forfølgelse, hvilket håb har vi så?

"For mig," sagde han til Freedom, "er et af de største håb omfanget af og det momentum, som den internationale religionsfrihedsbevægelse har i dag. Talrige regeringer prioriterer nu emnet i deres udenrigspolitik og samarbejder gennem et netværk som f.eks. en international kontaktgruppe... Og NGO'er samarbejder gennem forskellige roundtables. Dette er afgørende, fordi religiøs forfølgelse er et globalt problem, der kræver globale løsninger."

Med afslutningen af 2025 og en måned fyldt med religiøse højtider – fra jul til Hanukkah, fra Bodhi-dag til Pancha Ganapati-hindufestivalen, fra Wicca-fejringen af Yule-solhvervet til zoroastriernes mindedag – er det et godt tidspunkt at se tilbage på året, der gik, og se på de tegn, der skaber grundlag for håb, som hr. Schneck henviste til.

Følgende er en samling af årets 10 vigtigste historier om religionsfrihed, i vilkårlig rækkefølge – udvalgt fra en dyb og dejlig kilde af "de største håb" i år.

1. Landsretten i Norge fastslog Jehovas Vidners ret til at praktisere deres religion, i marts 2025

Den blev kaldt "den vigtigste retssag om et spørgsmål om religionsfrihed i Norge i årtier." Borgarting lagmannsrett omstødte en afgørelse, der fratog Jehovas Vidner statsstøtte og officiel godkendelse.

Afgørelsen betød, at trossamfundet mistede retten til at forestå vielser og modtage det offentlige tilskud, herunder til humanitært arbejde, som alle anerkendte trossamfund i Norge er berettigede til. Efter byrettens afgørelsen blev Jehovas Vidner også udsat for voldelige angreb og brandstiftelse i flere norske byer i 2022. En talsmand udtrykte tilfredshed med appelrettens dom og håbede, at den ville styrke Norges ry for religiøs mangfoldighed.

2. Den franske kassationsdomstol bekræfter religionsfrihed i sag om afskedigelse af diakon, april 2025

Den franske kassationsdomstolen har i en bemærkelsesværdig afgørelse fastslået, at sekulære domstole ikke kan efterprøve interne afgørelser truffet af religiøse domstole. Sagen handlede om den katolske kirkes afskedigelse af en diakon, og domstolen vurderede, at afgørelsen var baseret på kirkeretten og derfor lå uden for civil domstols kompetence. Afgørelsen markerer et sjældent skridt væk fra Frankrigs ellers restriktive tilgang til religionsfrihed.

Den står i kontrast til nyere lovgivning, hvor staten har givet sig selv udvidede beføjelser til at overvåge og straffe religiøse mindretal. Ifølge organisationen Freedom giver dommen håb om større respekt for religionsfrihed i Frankrig fremover.

3. Justitsministeriet sagsøger Idaho by for religiøs diskrimination mod Christ Church, maj 2025

Christ Church i Troy, Idaho, fik i 2023 afslag på at bruge en bygning i bymidten til søndagsgudstjenester, fordi byrådet mente, det var imod borgernes vilje og skadeligt for erhvervslivet. Det amerikanske justitsministerium kritiserede afslaget som religiøs diskrimination og henviste til RLUIPA-loven, der beskytter trossamfund mod forskelsbehandling i spørgsmål om lokalplaner. Ifølge ministeriet var afslaget præget af fordomme og fjendtlige indstilling overfor kirkens overbevisning. Sagen fremhæves som et principielt forsvar for religionsfrihed, også for små trossamfund.

Hvorfor bekymrede den amerikanske regering sig om en lille kirkes afslag på anmodning om at etablere sig i én bygning én dag om ugen i en by med under 1.000 indbyggere? Justitsministeriet udtalte: ”Vi vil ikke tøve med at anlægge sag mod jurisdiktioner, der diskriminerer i spørgsmål baseret på ansøgernes religiøse overbevisning."

4. Flere går i kirke og vægter tro højere i kølvandet på pandemien, viser national undersøgelse, juni 2025

En femårig undersøgelse af 24.165 deltagere fra over 80 trosretninger viser, at religion i USA står stærkt efter pandemien. De fleste oplever, at deres tro og spiritualitet er blevet styrket, samtidig med at religiøse donationer, kirkeligt engagement og frivilligt arbejde er steget. Især religiøs uddannelse er vokset markant, hvor næsten en tredjedel bruger mere tid på religiøse studier. Mange er nye i deres menigheder, og for nogle er det deres første besøg i en kirke i årevis eller nogensinde. Undersøgelsen peger på, at kirker ikke blot har overlevet pandemien, men er blevet styrket som vigtige kilder til håb, mening, formål og fællesskab.

5. Sidste-Dages-Hellige vinder sag mod tidligere medlem, der ville have tidligere donationer betalt tilbage, januar 2025

Han var et velhavende tidligere medlem, der havde doneret 5 millioner dollars mellem 2003 og 2015 i overensstemmelse med den praksis, at alle medlemmer forventes at donere en tiendedel af deres indkomst til trossamfundet. Seks år senere indgav han en klage til en distriktsdomstol, hvori han påstod, at kirken havde misbrugt hans tiende. Retten afviste klagen. Han appellerede. Appelretten omstødte den lavere rets afgørelse.

Domstolsafgørelse sagde: "Der er ingen mulighed for, at sagsøgeren kan vinde denne sag uden at løbe direkte ind i det grundlæggende forbud mod, at domstole løser kirkelige tvister." Med andre ord, så er uoverensstemmelser om tiende et spørgsmål om religiøs doktrin, der ikke kan behandles i en civil domstol.

6. Lige fra starten udtaler pave Leo XIV sin støtte til religionsfrihed, maj 2025

Den nyvalgte pave gjorde hurtigt sine prioriteter klare, efter han var blevet valgt til pave. Han sendte beskeder til jødiske ledere i både Rom og USA, hvor han lovede at fortsætte og styrke dialogen og samarbejdet mellem den katolske kirke og det jødiske folk. Kort efter understregede han vigtigheden af fuld respekt for religionsfrihed globalt og fremhævede religion som afgørende for menneskets værdighed og for opbygning af fredelige relationer.

Som den første amerikanske pave opfordrede Leo XIV også til enhed inden for kristendommen og udtrykte stærk støtte til østlige kristne fra Mellemøsten, der i århundreder har været forfulgt. Han roste deres traditioner og liturgier og understregede, at den universelle kirke har brug for dem. Udtalelserne blev mødt med ros fra internationale observatører, som fandt det opmuntrende, at paven så hurtigt talte tydeligt om religionsfrihed i en tid med stigende religiøs forfølgelse verden over.

7. Tro på arbejdspladsen: US Office of Personnel Management erklærer, at religionsfrihed på arbejdspladsen er en national prioritet, juli 2025

Et nyt direktiv af historisk betydning fra det amerikanske kontor for personelstyring pålægger landets agenturer at imødekomme medarbejderes religiøse praksis gennem bl.a. telearbejde, fleksible arbejdstider og orlov.

Undersøgelser viser, at religiøs inklusion også gavner virksomhedernes resultater, og over 85 % af Fortune 500-virksomhederne har nu gjort det til en del af deres diversitetsstrategi. Direktivet sikrer, at medarbejdere ikke længere skal vælge mellem deres tro og deres arbejde.

8. "Lærebogsdiskrimination": Højesteret irettesætter staten Wisconsin og baner vejen for skattefritagelse for katolske velgørenhedsorganisationer, juli 2025

Det katolske velgørenhedsbureau (CCB) i Wisconsin blev nægtet fritagelse for statens arbejdsløshedsskat, fordi det hjalp alle frit og uden at missionere. Wisconsins højesteret mente derfor, at CCB ikke var tilstrækkeligt religiøst. Den amerikanske højesteret omstødte afgørelsen og kaldte den religiøs diskrimination, da staten ikke må vurdere, hvordan en kirke definerer sine religiøse formål. Domstolen understregede kravet om neutralitet mellem religioner. Senere stoppede Wisconsins højesteret justitsministerens forsøg på at fratage alle religioner fritagelsen, hvilket ifølge CCB’s advokat beskytter alle trosbaserede velgørenhedsorganisationer.

9. En ny resolution i Repræsentanternes Hus kræver, at USA holder op med at vende det blinde øje til systematiske angreb på religionsfrihed i udlandet, september 2025

Resolution 738 fra Repræsentanternes Hus bekræfter USA’s engagement i at fremme religionsfrihed internationalt. Med henvisning til internationale menneskerettigheder – især retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed – opfordrer resolutionen USA til at fastholde sin rolle som global leder på området.

Den kritiserer lande, der forfølger religiøse grupper, samtidig med at de har handels- og diplomatiske relationer med USA. Ifølge USCIRF’s formand understreger resolutionen, at religionsfrihed både er en moralsk forpligtelse og en faktor, der fremmer stabilitet, sikkerhed og økonomisk velstand. Overordnet fremstilles religionsfrihed som en grundlæggende amerikansk værdi, som USA bør forsvare og fremme globalt.

10. Amerikanere mere forenede end nogensinde om religionsfrihed, februar 2025

Becket Fund for Religious Liberty’s årlige måling viser den højeste opbakning til religionsfrihed i USA i seks år. Undersøgelsen, som dækker voksne på tværs af demografi og tro, viser, at 75 % af amerikanerne støtter retten til frit at vælge og udøve religion uden frygt for forfølgelse – en stigning på næsten 20 procentpoint siden 2020.

Særligt overraskende er det, at Generation Z er den aldersgruppe, der i størst grad støtter religiøs inklusion og synlig religiøs udfoldelse. Resultaterne udfordrer fortællingen om dyb splittelse i USA og peger på fortsat bred enighed om religionsfrihed som en grundlæggende værdi.

Så der er mange forhold, der giver grund til håb.

Godt Nytår!

Baseret på artikel af Logan H. Merrill fra den 30. december 2025, udgivet af Magasinet Freedom