Pressemeddelelse -
Verdens Miljødag markeret på Nytorv
Miljøspecialister fra nabolaget markerede sammen med indehaveren af en helt speciel rideskole og foreningen Vejen til Lykke Verdens Miljødag på Nytorv i centrum af den københavnske middelalderby. Arrangementet blev holdt i forsamlingsalen i Scientologi Kirken Danmark med det formål at øge bevidstheden om biodiversitet og bæredygtighed, økologi og miljøbevidsthed også midt inde i byen.
Gæstetalere kom med forskellige baggrunde, men de havde alle en særlig passion til fælles: Deres kærlighed til naturen, biodiversitet, økologi og til vores små, men uvurderlige insekters velvære!
Den første gæstetaler fortalte om sin passion for grøn udvikling i byen og forklarede: ”Der er ikke noget, der er affald, medmindre du beslutter dig for, at det er det. Ellers kan du altid bruge eller genbruge tingene." Hun fortsatte med at forklare, hvad der er de bedste planter at bruge til at skabe en grønnere by – og endda hvilken slags roser, der er de bedste for insekterne. Det var tydeligt, at hun ikke kun ved en masse om, hvordan vi kan være med til at skabe grønne oaser selv midt i byen, hun har også en masse praktisk og engagerende erfaring om, hvordan den slags projekter skal gribes an.
Hun viser planter og roser frem, der er gode til fremme af biodiversitet
Den næste gæstetaler er en biodiversitetsforkæmper med stort B. Han har en helt særlig passion: Bier. Ikke alene er han i bestyrelsen for flere biavlerforeninger, han har også sin egen bigård, og hans slogan er "Bee Engaged". Da han gik på scenen, var baggrundsmusikken lyden af bier og fugle - som så brat stoppede. Han stod et øjeblik i stilheden, før han sagde "Vi skal sørge for, at det aldrig bliver så stille!" Hans grundige og levende forklaring af, hvor vigtige bier og andre insekter faktisk er for økosystemet og dermed for overlevelsen af alt liv på denne Jord, fik alle tilhørene til at forstå pointen. Flere gav udtryk for, at de er spændte på at høre om de næste projekter, der er under planlægning mellem bi-entusiasten, Miljøkontoret og Vejen til Lykke-foreningen, vedrørende hvordan man "bi-grønner" København.
Han fortæller om biernes vitale betydning for livet op Jorden
Den sidste gæstetaler, fortalte om det uddannelsescenter, hun driver sammen med sin familie på en økologisk gård. Det er et lille paradis, hvor biodiversiteten synligt trives i hvert hjørne rundt om de 30 heste, der holder til på gården. Hun fortalte: "Der er ingen kompromiser, når det kommer til dyrevelfærd, og vi går meget op i, om vores heste er glade og trives, og det er udgangspunktet i vores arbejde med dem." Gården drives som en Skole for Akademisk Ridekunst, en unik rideteknik, der er kendetegnet ved, at hestene og rytterne uddannes i et tempo, så de hjælpes til både fysisk og mentalt at kunne udvikle sig med fuld forståelse mellem hest og rytter. Et meget anderledes og interessant syn på ridning og dyrevelfærd, som bagefter fik tilhørerne til at stille masser af spørgsmål til hende.
Hun illustrerer omfanget af opgaverne på en økologisk rideskole.
Temaet for Åbent Hus dagen var inspireret af kapitlet om at beskytte og forbedre vores miljø som beskrevet af forfatteren L.Ron Hubbard i bogen, Vejen til lykke, en ikke-religiøs kodeks baseret på sund fornuft. Tilhørerne blev opfordret til at tage deres egne eksemplarer af hæftet med og til aktivt at deltage i at forbedre vores miljø, et tema der af større betydning end nogensinde.
Vejen til Lykke-Stiftensen er en ikke-religiøs, almennyttig organisation, hvis aktiviteter koordineres via organisationen Association for Better Living and Education (ABLE), som arbejder med projekter til løsning af de store samfundsmæssige udfordringer som stoffer, kriminalitet, indlæringsproblemer og lave moralske standarder. Scientology Kirken og dens medlemmer støtter og sponsorerer ABLE og organisationens forskellige sociale programmer.