Gå til indhold
Et historisk jubilæum. 1400: 60 år efter den første SEAT

Pressemeddelelse -

Et historisk jubilæum. 1400: 60 år efter den første SEAT

/  Mærkets første bil forlod Zona Franca-fabrikken i Barcelona den 13. november 1953

/  Produktionen var på fem biler om dagen

/  Produktionen af 1400-modellen stoppede i 1964 efter et salg på næsten 100.000 stk.

/  Indledningen til stordrifts-industrialiseringen og bilisme i Spanien, forud for SEAT 600

I morgen fejrer SEAT 60 års jubilæum for mærkets første bil nogensinde, 1400-modellen.
Den 13. november 1953, 3 år efter virksomhedens grundlæggelse, rullede en elegant og luksuriøs premiumbil – baseret på datidens amerikanske bilmodeller – ud fra samlehallerne på Zona Franca-fabrikken i Barcelona. Siden lanceringen af 1400-modellen har SEAT bygget mere end 16 millioner biler, deriblandt så legendariske modeller som 600, 127, Ibiza og Leon. Koncernen eksporterer mere end 80 % af sin produktion og har ca. 1.800 salgssteder verden over.

Valget af den imponerende 1400 sedan som den første model var ikke helt tilfældigt: Repræsentanter for regeringen havde brug for transport, og samtidig var bilen særdeles velegnet som taxa. I 1953, hvor SEAT 1400 kom ud på vejene, ophørte benzinrationeringerne i Spanien.

Til en pris fra fabrikken på 121.875 pesetas (svarer ca. til 310.000 kr. i dag) var produktionen i starten på fem biler om dagen, og de blev bygget af en arbejdsstyrke på 925 medarbejdere.
Disse tal voksede markant og blev indledningen til privatbilisme i stor stil i Spanien.

Ved udgangen af 1954 var der blevet leveret 945 stk. af 1400-modellen. Ved handelsmessen i Barcelona i juni måned havde SEAT premiere på modellen, og efter at havde modtaget ordrer på 10.000 stk. kunne koncernen sætte fabriksprisen ned til 117.000 pesetas (ca. 295.000 kr.).

SEATs reaktion var at øge produktionen. Året efter nåede den årlige produktion næsten 3.000 stk., og næsten 100 % af komponenterne blev produceret i landet. Den 5. maj 1955 blev Zona Franca officielt åbnet. I 1956 voksede produktionen til 7.000 biler, og året efter blev der bygget 10.000 stk. i et tempo på 42 stk. pr. dag. Efter 2 år beskæftigede SEAT 5.000 personer.

Produktionen af 1400-modellen stoppede i 1964 efter et salg på over 98.000 stk. I starten af det nye årti begyndte landet at opleve en voksende økonomisk udvikling, og SEAT spillede en ledende rolle i den spanske bilindustri – en førende position, som koncernen stadig har den dag i dag takket være nogle af de mest moderne produktionsfaciliteter i Europa og en klar fokus på design, R&D+i og kvalitet.

SEAT 1400 – de vigtigste data

- Karrosseri: 4-dørs (også som stationcar, taxa, 7-sæders og lukket varebil)

- Motorer: benzin (44/58 hk)

- Gearkasse: 4-trins

- Produktionsstart: 1953

- Afslutning på produktion: 1964

- Antal producerede biler: 98.114


2013: et år med fyldt med jubilæer

Lanceringen af den første SEAT 1400 nogensinde er blot et af en hel række jubilæer, som den spanske bilproducent kan fejre. Efterfølgeren til 1400 – den også meget amerikansk designede 1500 – var en af de mest fantastiske premiumbiler dengang og favorit hos taxachaufførerne.
Dens endelige afløser var SEAT 132, som var indbegrebet af datidens bil i luksusklassen. Den kom på markedet i 1973 og var koncernens første model med automatisk gearkasse samt aircondition i den endelige version.

SEATs personlige aftryk blev sat med Ronda, som fejrer sit 30 års jubilæum. 10 år senere præsen-terede bilproducenten anden generation af Ibiza – en bil, der kom til at videreføre den store succes, som forgængermodellen havde grundlagt. Den var den første model, som blev produceret på fabrikken i Martorell, der også har 20 års jubilæum i år. For 10 år siden blev anden generation af Cordoba ligeledes introduceret.

SEAT - den spanske tysker - er i dag et af de hurtigst voksende bilmærker i Danmark. Succesen er skabt af stærke modeller, hvor fx den lille Ibiza er kåret som bedste lille bil af tyske Autobild og en massiv fokus på at være tilstede hvor kunderne er.

SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 30 forhandlere i hele landet med specialindrettede showroom. SEAT arbejder kontinuert med sin kundeservice og sin profil. Senest har SEAT i Danmark besluttet at gå en anden vej med sin markedsføring end den rene promovering af modeller og pris.

SEAT i Danmark har sat Kør Smukt i gang, der er en opfordring til alle bilister om at se sig selv i bakspejlet og bidrage til at det at køre bil bliver en god oplevelse for os alle.

Emner

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark
Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark