Pressemeddelelse -
SEAT og CUPRAs udviklingschef, Dr. Werner Tietz, bliver øverste ansvarlig for forskning og udvikling i Volkswagen-koncernen
Dr. Werner Tietz, som i dag er bestyrelsesmedlem med ansvar for forskning og udvikling hos SEAT S.A., tiltræder den 1. juli 2025 som ny Head of Group Research and Development i Volkswagen-koncernen. Han indtræder samtidig i koncernens udvidede topledelse. Han overtager rollen efter Dr. Michael Steiner, som får ny titel som næstformand i direktionen hos Porsche AG.
Med mere end 30 års erfaring i Volkswagen-koncernen og en stærk teknisk baggrund har Dr. Tietz spillet en nøglerolle i udviklingen af mærker som Audi, Porsche, Bentley, SEAT og CUPRA. Hans arbejde har omfattet alt fra interiørdesign og innovative materialer til elektrificeringsstrategier, hvilket har bidraget væsentligt til koncernens teknologiske førerposition.
- “Med sin vision og dybe tekniske indsigt har Werner Tietz været med til at forme den innovative styrke i flere af vores mærker. Han står for fremsynet udvikling og bæredygtige løsninger. Vi ser frem til, at han skal drive den samlede forskning og udvikling i koncernen videre med samme kraft og kompetence,” siger Dr. Oliver Blume, CEO for Volkswagen Group.
Dr. Tietz er uddannet ingeniør og har en ph.d. fra RWTH Aachen Universitet. Han begyndte sin karriere i Volkswagen i 1994 og har siden arbejdet i flere ledende stillinger. Hos Audi havde han ansvar for al interiør, og hos Porsche stod han bl.a. bag udviklingen af karrosseri og interiør samt konceptet for Taycan-modellen. Senere var han en del af Bentleys direktion med ansvar for udviklingsstrategi og brandets første skridt mod elektrificering.
Siden 2020 har Dr. Tietz været en nøglefigur hos SEAT S.A., hvor han har stået i spidsen for udviklingen af CUPRA’s modelportefølje – herunder CUPRA Born, Tavascan og Terramar.
Emner
SEAT S.A. er den eneste virksomhed, der designer, udvikler, fremstiller og markedsfører biler i Spanien. Som medlem af Volkswagen-koncernen har multinationalen hovedkontor i Martorell (Barcelona) og sælger køretøjer under mærkerne CUPRA og SEAT.
SEAT S.A. eksporterer mere end 80 % af sine køretøjer og er til stede i mere end 70 lande. Virksomheden beskæftiger over 14.000 professionelle og har tre produktionscentre – Martorell, El Prat de Llobregat og Barcelona, hvor der fremstilles SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor. Derudover producerer SEAT S.A. CUPRA Born i Tyskland, CUPRA Tavascan i Kina, CUPRA Terramar i Ungarn og Ateca-familien i Tjekkiet.
Virksomheden spiller en ledende rolle i at gøre Spanien til et EV-hub i Europa. Gennem projektet Future: Fast Forward investerer SEAT S.A., Volkswagen Group, PowerCo og deres partnere 10 milliarder euro i elektrificeringen af landet.
I Danmark er CUPRA et af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet.
Følg CUPRA her:
Følg SEAT her: