Pressemeddelelse -

Kunderne er historisk tilfredse med SEF, der nu mener at have Danmarks højeste kundetilfredshed

Det sydfynske energiselskab SEF Energi oplever igen i år en stigning i tilfredsheden blandt selskabets kunder. Hvert år foretager SEF Energi en undersøgelse blandt kunder, med det formål at kende graden af tilfredshed. Årets undersøgelse er netop afsluttet. Hvor tendensen blandt alle landets elkunder er, at tilfredsheden dykker – stiger den fortsat hos SEF Energi.

Den nye undersøgelse viser med al tydelighed, at tilfredsheden er stor og historisk høj blandt netop SEF Energi´s kunder. Så modsat branchen generelt er kunder hos SEF Energi altså mere og mere tilfredse med deres energiselskab, forklarer Claus Holm Andersen, der er Kunde- og markedschef hos SEF Energi. Undersøgelsen spørger bl.a. kunderne om, hvorledes de oplever vores kundecenter, vores produkter, hjemmesiden og det generelle omdømme. For at kunne fastholde den høje service, er det vigtigt, at vi fortløbende hører fra vores trofaste kunder. Baseret på et højt svartal, giver kunderne SEF Energi en score på 84 ud af 100, hvor scoren sidste år lå på 81. Resultatet kategoriseres som en ”toppræstation”. Årets resultat viser igen, at ikke blot stiger tilfredsheden blandt SEF Energi´s kunder men også, at SEF ligger helt i top – på nationalt plan, fortsætter Claus Holm Andersen.

”SEF Energi er en virksomhed, som formår at omsætte feedback fra kunder til konkrete handlinger – derfor bliver de hele tiden dygtigere og bedre til at leve op til kundernes forventninger” siger Henrik Johan Nielsen, direktør i analysefirmaet FactFactory, der har stået for undersøgelsen for SEF.

På et spørgsmål om årsagen til den meget store tilfredshed svarer Allan Pendegast, der er afdelingsleder i Salg & kundecenter, at vi er meget bevidste om, at give vores kunder en god, personlig og faglig betjening. Det ligger os meget på sinde, at man ikke skal vente på betjening og at man mødes af både faglighed og kompetence. Vi ved nemlig, at forbrugerne gerne vil have kort responstid og faglighed! Vi lægger også mange ressourcer i have en god og brugbar hjemmeside. Specielt glad er Allan Pendegast for undersøgelsens resultat om den meget høje loyalitet og det store ønske om fortsat at være kunde hos SEF Energi.

En anden forklaring på den meget fine vurdering i kundetilfredshedsundersøgelsen kan meget vel ligge, i at SEF Energi har tydelige holdninger og værdier til den verden, vi alle er en del af. Claus Holm Andersen udtrykker på således: ”det er en bærende værdi for energiselskabet SEF Energi, at vise vejen for rationel anvendelse af ressourcer”. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem et ønske om at påskønne udviklingen mod flere elbiler. Vores erhvervsdrivende fond, Sydfyns Elforsyning har doneret 4 hurtige ladestandere som er opstillet centralt i Svendborg. Hertil kommer gratis strøm til elbilister det første år. Den nødvendige udfasning af fossile biler kræver nemlig gode ladefaciliteter.
Et andet aspekt, som kan tilskrives den positive udvikling i kundernes tilbagemeldinger er SEF Energi´s undervisningsmateriale om naturvidenskab med særligt fokus på (bæredygtig)energi, som frit kan benyttes på byens skoler. Det seneste år har SEF endvidere arbejdet på, sammen med DGI, Efterskoleforeningen og Svendborg kommune at udvikle et klimatopmøde samt debat- og undervisningsmaterialer for unge, som skal benytter op til og under Landsstævnet i Svendborg i 2022.

Endelig pointerer Claus Holm Andersen, at engagementet for Sydfyns fritids- og kulturliv løbende bliver positivt bemærket. Under sommerens coronaudfordringer var vores almennyttige fond med til at Genstarte Svendborg - med stor succes.

(revideret den 1. december 2020 kl.11.10)

Related links

Emner

  • Energispørgsmål

Kategorier

  • energi
  • csr
  • energirådgivning
  • el
  • gas
  • naturgas
  • sef
  • erhverv
  • forretningsudvikling
  • kundetilfredshed
  • samfundsansvar
  • tilfredshed
  • kundetilfredhedsundersøgelse
  • tilfredhedsundersøgelse

SEF A/S er moderselskabet i SEF-koncernen, som er grundlagt i 1906 og er i dag en Erhvervsdrivende Fond og
ISO9001-certificeret. Hovedkontoret ligger i Svendborg og ét kontor i København. Vi er optagede af at inspirere vores kunder til et mere miljørigtigt energiforbrug.

Med vores datterselskab SEF Energi A/S har vi leveret energi til private og erhvervsdrivende
i mere end 110 år, hvor vi tilbyder forskellige el og naturgasprodukter. Yderligere rådgiver vi virksomheder i optimering af energianvendelsen og forbedringer.

Vi håndterer også el-installationer og netværksløsninger for virksomheder over hele landet med vores datterselskab FiberLAN A/S, som har kontor i Odense.

Kontakt

Claus Holm Andersen

Markedsdirektør for SEF A/S Kommercielle aktiviteter og kommunikation 21647426