Gå til indhold
BRA lancerer en ny international rute til Scandinavian Mountains Airport til årets vintersæson

Pressemeddelelse -

BRA lancerer en ny international rute til Scandinavian Mountains Airport til årets vintersæson

Nu bliver skiløb på SkiStars destinationer i Trysil og Sälen lettere tilgængeligt. Fra den 19. december i år kan danske skientusiaster vælge mellem endnu en flyverute, når de vil besøge de populære destinationer i Norge og Sverige, og det gør rejsen både enklere og mere effektiv.

Ruten fra Midtjylland og Aarhus Airport bliver den næste i en række flyvninger til Scandinavian Mountains Airport, hvor BRA allerede har en indenrigsrute fra Stockholm. SAS og Alsie tilbyder også flyvninger til Scandinavian Mountains Airport, og nu kommer der således endnu en international rute med BRA.

-Den nye rute fra Århus giver danske skientusiaster flere valgmuligheder og et godt supplement til udbuddet af ruter i tråd med vores målsætning om at gøre fjeld og naturoplevelser tilgængelige for flere. SAS har tidligere annonceret, at de vil åbne en rute fra København den 26. december i år. Vi er stolte af, at BRA satser på flyvninger til os og ser frem til en vintersæson, hvor vi efter lang tids venten kan byde internationale gæster velkomne, siger Stefan Sjøstrand, adm. dir. og koncernchef i SkiStar.

Trysil og Sälen er populære feriemål, sommer såvel som vinter, og danske skientusiaster er nogle af dem, der udgør en stor andel af besøgende til destinationerne og SkiStars anlæg hver vinter. Når det svenske flyselskab BRA åbner en ny international rute fra Aarhus Airport til Scandinavian Mountains Airport, er skiløb hos SkiStar Sälen kun 10-20 minutter væk og SkiStar Trysil blot 40 minutter. Flyvningerne med BRA påbegyndes den 19. december og vil ankomme til Scandinavian Mountains Airport torsdage og søndage.

Ferie med god klimasamvittighed

Flyselskabet BRA har siden 2018 tilbudt sine passagerer fossilfrit biobrændstof og har høje ambitioner om at være et effektivt og kundevenligt rejsealternativ, som ikke går på kompromis med miljøet og klimasmarte valg. Deres målsætning er at være klimaneutrale inden 2030. Flyselskabet vil betjene ruten med topmoderne propelfly af typen ATR 72-600, som er verdens mest klimaeffektive indenrigsfly, og BRA kompenserer for alle CO2-emissioner uden ekstra omkostninger for passagererne.

-BRA's fokus på miljø og klima er i tråd med det, vi har hos SkiStar. Det giver os tryghed, at vi igennem dette samarbejde kan tilbyde et godt rejsealternativ med fokus på at passe på vores gæster og naturen. At samarbejde med et flyselskab som BRA gør os trygge ved, at vi arbejder hen mod samme mål, afslutter Stefan Sjøstrand.

For yderligere information og spørgsmål fra pressen, kontakt venligst:
Petra Hallebrant, PR- og kommunikationschef, SkiStar AB: petra.hallebrant@skistar.com / +46 (0)729-637 332

OM SCANDINAVIAN MOUNTAINS AIRPORT
Scandinavian Mountains Airport er en nybygget, topmoderne lufthavn med bl.a. et fjernstyret kontroltårn. Terminalbygningen har kapacitet til at håndtere fire flyrejser samtidig. Den indeholder også en café og butikker. Uden for terminalen finder du shuttlebusser, taxaer og udlejningsbiler. Scandinavian Mountains Airport er initieret og ejet af det lokale erhvervsliv.

OM BRA (Braathens Regional Airlines)
BRA er Sveriges næststørste indenrigsflyselskab med en markedsandel på 30 %. Selskabet blev dannet i 2016 og har ambitioner om at gøre flytransport mere bæredygtigt. Dette gør BRA til det eneste kommercielle flyselskab i verden, som kompenserer for alle CO2-emissioner, uden at det belaster passagererne i form af prisstigninger/ekstra omkostninger. BRA flyver med nye, topmoderne propelfly af typen ATR 72-600, som er verdens mest klimaeffektive indenrigsfly. Siden 2018 har BRA tilbudt sine kunder fossilfrit biobrændstof, og selskabet har som målsætning at være helt fossilfrit i år 2030. BRA blev som verdens første kommercielle flyselskab miljøcertificeret i 2019.

Per G. Braathen, som står bag BRA og moderselskabet Braganza, har en række selskaber inden for rejsebranchen i sin portefølje. Heriblandt er Escape Travel Group, Ticket Leisure Travel og Signaturs, og han glæder sig til at starte flyvninger til Danmark.

Om Aarhus Airport
Det er Aarhus Airports ambition at gøre Midtjylland mere tilgængelig fra populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med flyvninger til destinationer i hele Europa imødekommer lufthavnen forventningerne hos det østjyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens opland. I 2019 blev Aarhus Airport tildelt prisen "Airport of the Year Award" af European Regions Airline Association (ERA). Samme år passerede de 500.000 rejsende. Aarhus Airport er ejet af Aarhus Kommune, den private investor Staus A/S, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Turen fra Aarhus Airport til Aarhus midtby tager cirka 35 minutter.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


SkiStar AB (publ) er noteret på Nasdaq Stockholm, segment Mid Cap. Koncernen ejer og driver alpine skianlæg i Sälen, Åre og Vemdalen samt Hammarbybacken (Stockholm) i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt St Johann i Tyrol i Østrig. Markedsandelen er i Sverige 53 %, i Norge 29 % og samlet set i Skandinavien 43 %. Kernevirksomheden er alpint skiløb med gæstens skioplevelse i centrum. Virksomheden deles ind i to segment; Skianlæg - Drift og ejendom & udnyttelse.

Billeder og film i SkiStars presserum kan frit publiceres sammen med information om SkiStar og/eller SkiStars destinationer og produkter.

Kontakt

Linda Morell

Linda Morell

Pressekontakt PR-chef SkiStar AB PR och press +46 76 11 860 02
SkiStar Pressetjeneste (kun akutte spørgsmål)

SkiStar Pressetjeneste (kun akutte spørgsmål)

Pressekontakt Åben fra den 2. december 2024 til den 1. maj 2025 For andre tidspunkter på året uden for kontortid, kontakt venligst SkiStars kundeservice på +46 771-84 00 00. +46 280-841 60

Mindeværdige vinter oplevelser i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal og Trysil

SkiStar ejer og driver Skandinaviens fem største alpine skianlæg: Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt Hammarbybacken i Stockholm. SkiStars vision er at skabe mindeværdige vinteroplevelser som den førende operatør af europæiske alpindestinationer.

SkiStars skisteder er perfekte rejsemål for aktive livsnydere. Her kan familier og venner nyde skønne dage på skibakkerne. Mange har opdaget glæden ved alpint skiløb, men også den gavn en ferie på skibakken kan gøre, når kroppen skal trænes, batterierne oplades og man vil omgås nære og kære.

Velkommen til vores skisteder i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal, Trysil, St Johann i Tyrol samt citybakken Hammarbybacken!