Pressemeddelelse -
Sälen leverer masser af sne og stærke forhold op til vinterferien og helt frem til påske
Kold luft og store mængder nysne har lagt et solidt vinterfundament i Sälen. Stort set alle nedfarter er åbne i SkiStars områder – Lindvallen, Högfjället og Tandådalen/Hundfjället – og både pister og terræn ligger med god snedækning frem mod danskernes vinterferie i uge 7–8 og videre ind i foråret.
Efter flere døgn med snefald og minusgrader kører snekanonerne effektivt side om side med naturen. Snowparks med hop og features er i drift, og børneområder som Valle-torvet, Valleslingan og Troldeskoven er åbne.
Samtidig lanceres flere nyheder, der forbedrer oplevelsen for både børnefamilier og erfarne skiløbere. På Högfjället kan man nu vælge “Resmålsskipass Högfjällshotellet”, et prisvenligt liftkort, der gælder til seks lifte og ni nedfarter og kan købes til 1–8 dage (fra 295 SEK/dag). I Lindvallen forvandles Valleberget hver aften kl. 17–18 til “Magic Mountain”, et stemningsfuldt afteneventyr for hele familien. Ved Söderåsen er de sorte pister Adam og Pernille slået sammen til én større og mere varieret nedfart, og området har fået forstærket sneproduktion for at sikre hele sæsonen. Nyt i år er desuden, at et liftkort gyldigt i fire dage eller mere i Sälen også giver adgang til to skidage i norske Trysil.
– De kommende vinterferieuger byder på klassisk vinterskiløb, når det er bedst – med velpræparerede pister, god snedækning og et bredt udvalg af aktiviteter både på og uden for pisterne, siger Anders Bjernulf, destinationschef for SkiStar Sälen.
– For mig er ugerne mellem vinterferien og påske en personlig favorit. Der er bedre plads på pisterne, fortsat gode sneforhold og ofte årets første frokost i solen, siger Anders Bjernulf.
Sæsonen fortsætter ind i april med forårsskiløb
Påsken falder tidligt i år, hvilket lover godt for skisæsonens afslutning med forårsskiløb. Kombinationen af lyse, solrige dage og stabile sneforhold skaber de perfekte rammer for en skøn afslutning på vintersæsonen.
Emner
Kategorier
Regions
SkiStar AB (publ) er en virksomhed med aktiviteter inden for fjeldturisme og er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet. Koncernen ejer og driver bjerganlæg i Hemsedal og Trysil i Norge, Sälen, Vemdalen, Åre og Hammarbybacken (Stockholm) i Sverige. Forretningen er opdelt i tre segmenter; Drift af skisportssteder, ejendomsudvikling og -forvaltning samt hoteldrift.
Som den førende feriearrangør for Skandinavien er SkiStars forretningsidé at skabe mindeværdige fjeldoplevelser, udvikle bæredygtige destinationer, tilbyde overnatning, aktiviteter, produkter og services af højeste kvalitet med vores gæster i fokus.
Billeder og film i SkiStars presserum kan frit publiceres sammen med information om SkiStar og/eller SkiStars destinationer og produkter.