Gå til indhold
SkiStar åbner for skiløb i østrigske St. Johann

Pressemeddelelse -

SkiStar åbner for skiløb i østrigske St. Johann

Nu er det tid til at åbne SkiStars nye skisted i St. Johann for skiløb. SkiStar har udviklet og forbedret sneproduktionen på det østrigske skisted før vinterens komme. I kombination med den seneste tids kulde betyder det, at vi kan åbne torsdag d. 8. december.

-Det er skønt, at vi også kan åbne for skiløb i St. Johann, vores nyeste tilføjelse til SkiStar-familien. Så er alle vores seks skisteder åbne for vinteren, og vi ser frem til at kunne byde på smukke skiløb for vores jule- og nytårsgæster, siger Linda Morell, PR-chef hos SkiStar.

Det er Harschbichl-gondolen og Jodelalm-stoleliften, som åbner d. 8. december. Der vil være mulighed for skiløb fra toppen til midten af skiområdet. Hvis kulden holder ved, åbnes også løjperne ned mod dalen. Se SkiStar St. Johanns LPV "lift, piste og vejr"skistar.com for opdaterede oplysninger om åbne lifte, piste og vejret.

-Vi bestræber os altid på at gøre skiferien så aktiv og sjov som muligt. Vi er derfor glade for at kunne præsentere den gratis tjeneste MySkiStar for St. Johanns skigæster denne vinter. Medlemskabet giver en bedre skioplevelse, da brugerne kan følge deres løbsstatistikker, bl.a. antal skiløb og meter faldhøjde, samt få belønninger for deres skiløb, siger Linda Morell.

Sankt Johann ligger i hjertet af det østrigske Tyrol og har tre internationale lufthavne inden for en radius af 150 km (München, Innsbruck og Salzburg) samt banegård i centrum af landsbyen. Beliggenheden på den nordlige side af Kitzbüheler Horn byder på varieret skiløb på 42 kilometers piste i højder op til 1.604 meter over havets overflade. SkiStar har været majoritetsejer af skisportsstedet siden foråret, og d. 8. december åbner skistedet for skiløb. På skistar.com/stjohann kan man downloade skipas og bestille hotelværelser, lejligheder og private pensionater. Der tilbydes en onlinerabat på 15 % ved køb af skipas mindst to uger før ankomst til St. Johann.

Kontakt os endelig for yderligere oplysninger

Linda Morell, PR-chef SkiStar, 076-118 60 02,linda.morell@skistar.com

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Kort om SkiStar:

SkiStar AB (publ) er noteret på Nasdaq Stockholm, segment Mid Cap. Koncernen ejer og driver alpine skianlæg i Sälen, Åre og Vemdalen samt Hammarbybacken (Stockholm) i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt St Johann i Tyrol i Østrig. Markedsandelen er i Sverige 50 %, i Norge 31 % og samlet set i Skandinavien 42 %. Kernevirksomheden er alpint skiløb med gæstens skioplevelse i centrum. Virksomheden deles ind i tre segmenter; Skianlæg - Drift, Infrastruktur og Udnyttelse.

Billeder og film i SkiStars presserum kan frit publiceres sammen med information om SkiStar og/eller SkiStars destinationer og produkter.

Kontakt

Linda Morell

Linda Morell

Pressekontakt PR-chef SkiStar AB PR och press +46 76 11 860 02

Relateret materiale

Mindeværdige vinter oplevelser i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal og Trysil

SkiStar ejer og driver Skandinaviens fem største alpine skianlæg: Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt Hammarbybacken i Stockholm. SkiStars vision er at skabe mindeværdige vinteroplevelser som den førende operatør af europæiske alpindestinationer.

SkiStars skisteder er perfekte rejsemål for aktive livsnydere. Her kan familier og venner nyde skønne dage på skibakkerne. Mange har opdaget glæden ved alpint skiløb, men også den gavn en ferie på skibakken kan gøre, når kroppen skal trænes, batterierne oplades og man vil omgås nære og kære.

Velkommen til vores skisteder i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal, Trysil, St Johann i Tyrol samt citybakken Hammarbybacken!