Gå til indhold
SkiStar er klar til en corona-tilpasset vintersæson: Åbner alle destinationer inden jul

Pressemeddelelse -

SkiStar er klar til en corona-tilpasset vintersæson: Åbner alle destinationer inden jul

SkiStar Hemsedal var de første til at meddele, at destinationen åbner for skiløb 11. december sammen med SkiStar Trysil, og nu står det også klart, at SkiStar Åre, Sälen og Vemdalen åbner i uge 51*. Efter et intensivt efterår med tæt dialog med lokale og nationale aktører fra både sundhedsmyndigheder og redningstjenester samt med branchen som helhed gennem destinationsselskaberne og brancheforeningerne i Sverige og Norge indfører SkiStar flere forholdsregler. Målet er at kunne tilbyde et trygt og sikkert ophold for våre gæster og medarbejdere. I de seneste uger har vi arbejdet på højtryk med sneproduktionen, og i kombination med en masse naturlig sne, der er faldet de seneste dage, samt koldere temperaturer er skisportsstederne klar til at åbne op for alle skihungrende gæster.

-Det er meget glædeligt, at sneforholdene er så gode, at vi endelig kan åbne vintersæsonen og byde alle gæster velkommen til os. Vi har indført en række forholdsregler for at gøre det sikkert og bekvemt for dig som gæst hos os med alt fra liftkøer og varmestuer til at du digitalt kan tjekke ind i din bolig og indlæse dit SkiPass. Det er også ekstremt vigtigt, at vi alle overholder de forholdsregler, vi har, samt myndighedernes anbefalinger, da enkeltpersoner også har et stort ansvar, siger Niclas Sjögren Berg, driftsdirektør i SkiStar AB.

At være ude i den friske luft og stå på ski er godt for folkesundheden og trivslen generelt, plus at 84% af liftene på SkiStars destinationer er i et åbent fjeldmiljø. Mange af SkiStars gæster kommer i egen bil og bor i en hytte eller en lejlighed sammen med familie og venner, hvilket er positivt for gæsternes mulighed for at holde fysisk afstand fra andre uden for deres egen sociale cirkel. Derudover rådes gæsterne til at forudbestille SkiPass, skileje og skiskole for at undgå unødvendige køer og fysisk kontakt.

-Det bliver en anderledes sæson i år, men vi tager ansvar og har gjort alt, hvad vi kan, for at tilpasse os situationen. Vi følger udviklingen nøje og ikke mindst myndighedernes henstillinger. Den højeste prioritet i denne sæson er, at vores gæster og medarbejdere kan tilbydes et sikkert miljø kombineret med mindeværdige fjeldoplevelser og godt skiløb. Vi byder vores gæster velkommen til at holde ferie hos os i fjeldene denne vinter, men du kan ikke tage en ferie fra at overholde coronarestriktionerne, siger Stefan Sjöstrand, CEO for SkiStar AB.

* I Sverige åbner:

SkiStar i Åre 18. december i alle skiområder

Skistar Sälen 14. december

SkiStar Vemdalen 14. december.

De præcise åbningstider og bakker, der åbner, vil løbende blive opdateret på skistar.com

Som tidligere annonceret vil SkiStar i St. Johann, Østrig, efter en regeringsbeslutning åbne liftene med begrænset kapacitet den 24. december, men hoteller og restauranter er lukket frem til 7. januar.

Eksempler på forholdsregler, som SkiStar implementerer i forbindelse med COVID-19:

Tilpassede køsystemer : Der vil gælde særlige procedurer for optimering af køer, så kontakten mellem passagerer reduceres og afstanden øges. Dette for at gøre det sikkert for våre gæster, der opfordres bl.a. til at opretholde en skistavs længde i liftkøen.

-Mere plads i varmestuer: Varmestuer vil rumme færre gæster, og der vil være værter til rådighed til at guide gæsterne. Der vil også blive tilbudt mere plads i form af telte, og SkiStars samarbejdspartner Löfbergs vil tilbyde udlejning af picnicrygsække i Sälen og Åre.

-Aktiviteter flyttes udendørs: For eksempel vil alle skiskoleaktiviteter finde sted udendørs.

-Hjemmelevering: For yderligere at reducere den fysiske kontakt vil SkiStar i Sälen – Nordeuropas største skiområde, hvor SkiStar har 14.500 sengepladser – tilbyde hjemmelevering af lejet skiudstyr til boligen. I Åre og Sälen har SkiStar et samarbejde med Coop, hvor SkiStars gæster som et særtilbud kan bestille mad online. Madkasserne afhentes nemt og sikkert ved butikken og bringes til boligen ved ankomst.

-Kontaktløs håndtering af SkiPass, digital indtjekning i bolig og vigtige funktioner i SkiStar-appen: SkiPass kan nemt indlæses med mobiltelefonen, og 80 % af SkiStars boliger tilbyder fra denne sæson digital ind- og udtjekning. I SkiStar-appen kan du også se, hvornår der f.eks. er færrest mennesker ved liften, booke bord til restauranterne og få information om, hvornår der er færrest mennesker i supermarkedet. Derudover tilbydes der et digitalt køsystem til skiudlejning.

-Fleksibel afbestillingspolitik: Gæsterne tilbydes fleksible afbestillingsregler for at øge sikkerheden gennem SkiStars afbestillings- og ombookingsforsikring. SkiPass, skiskole og skileje kan altid afbestilles og ombookes indtil dagen før ankomst/første gyldighedsdag.

-Særlige procedurer for medarbejdere: Der indføres særlige procedurer. Det gælder alt fra medarbejderboliger, herunder karantæneboliger i tilfælde af sygdom, til særlig uddannelse af personalet til, hvordan medarbejdere, der arbejder sammen, skal interagere.

-Bliv hjemme, hvis du er syg: Gæster rådes til ikke at besøge fjeldene, hvis de har forkølelsessymptomer, og hvis de bliver syge på stedet, skal de have en plan for, hvordan de kommer sikkert hjem.

Alle SkiStars forholdsregler kan findes på skistar.com/corona

Alle nyheder om SkiStars destinationer vintersæsonen 2020/21


For spørgsmål fra medierne, kontakt:

Petra Hallebrant, PR- og kommunikationschef SkiStar AB

petra.hallebrant@skistar.com, +46 280 841 60

Emner

Tags

Regions


SkiStar AB (publ) er noteret på Nasdaq Stockholm, segment Mid Cap. Koncernen ejer og driver alpine skianlæg i Sälen, Åre og Vemdalen samt Hammarbybacken (Stockholm) i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt St Johann i Tyrol i Østrig. Markedsandelen er i Sverige 53 %, i Norge 29 % og samlet set i Skandinavien 43 %. Kernevirksomheden er alpint skiløb med gæstens skioplevelse i centrum. Virksomheden deles ind i to segment; Skianlæg - Drift og ejendom & udnyttelse.

Billeder og film i SkiStars presserum kan frit publiceres sammen med information om SkiStar og/eller SkiStars destinationer og produkter.

Pressekontakt

Petra Hallebrant

Petra Hallebrant

Pressekontakt PR- och kommunikationschef SkiStar AB PR och Kommunikation +46 280 841 60

Relateret materiale

Mindeværdige vinter oplevelser i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal,Trysil og St.Johann in Tirol

SkiStar ejer og driver Skandinaviens fem største alpine skianlæg: Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt St Johann i Tyrol i Østrig og Hammarbybacken i Stockholm. SkiStars vision er at skabe mindeværdige vinteroplevelser som den førende operatør af europæiske alpindestinationer.

SkiStars skisteder er perfekte rejsemål for aktive livsnydere. Her kan familier og venner nyde skønne dage på skibakkerne. Mange har opdaget glæden ved alpint skiløb, men også den gavn en ferie på skibakken kan gøre, når kroppen skal trænes, batterierne oplades og man vil omgås nære og kære.

Velkommen til vores skisteder i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal, Trysil, St Johann i Tyrol samt citybakken Hammarbybacken!