Gå til indhold
SkiStar lukker historisk vintersæson med 150 skidage: Tryghed og sikkerhed fortsat i fokus til sommer

Pressemeddelelse -

SkiStar lukker historisk vintersæson med 150 skidage: Tryghed og sikkerhed fortsat i fokus til sommer

Den 2. maj lukkede de sidste to af SkiStars destinationer Åre i Sverige og Hemsedal i Norge for vintersæsonen. En sæson, der på mange måder har været historisk, da selskabet kunne holde åbent hele vinteren, i alt 150 skidage. Fokus har været på tryghed og sikkerhed for alle gæster, medarbejdere og indbyggere på skistederne sammen med gode sneforhold og god service til alle gæster.

- Det er takket være samtlige medarbejderes hårde arbejde og alle de forholdsregler, som vi har indført i tæt dialog med både sundhedssektoren, regionen, erhvervslivet og hele skibranchen, at vi har kunne holde åbent i hele vintersæsonen. Vi ser tilbage på en historisk vintersæson, hvor SkiStar som en af få virksomheder i skibranchen i Europa har haft åbent hele perioden under den igangværende coronapandemi. Vi har savnet vores udenlandske gæster, men nu gør vi klar til sommeren og næste vinter med fokus på tryghed og sikkerhed samt flere nyheder til gæsterne, siger Stefan Sjöstrand, administrerende direktør for SkiStar.

Takket være en tæt dialog og et tæt samarbejde med alle lokale, regionale og nationale aktører var SkiStar godt forberedt og indførte flere forholdsregler forud for vintersæsonen. Samtidig lancerede SkiStar flere digitale nyheder for at mindske indendørs forsamlinger og udendørs trængsel. Ude i skisystemet har den gyldne regel været at holde en stavlængdes afstand, og ifølge SkiStars gæsteundersøgelser har hele 86 % af gæsterne følt sig trygge ved de forholdsregler, der var på stedet, og samtidig oplyser 95 %, at de også har fulgt anbefalingerne. Både myndighederne i Sverige og Norge har rost SkiStar for arbejdet med at holde smittespredningen af COVID-19 nede. At være udendørs i den friske luft og dyrke alpint skiløb har desuden ifølge lægerne ikke bidraget til øget smittespredning.

Stor satsning på sommeren 2021 med SkiStar Sports & Adventures

SkiStar Sports & Adventures tilbyder et grundlæggende udvalg af aktiviteter med undervisning i padel eller en løbetur på fjeldet, hvor gæsten derefter kan fortsætte med et eventyr på klatrebanen eller leg på pumptrack-banen for at slutte af med en cykeltur. Børnene kan selvfølgelig også slå følge med Valle i en sommerversion med fokus på læring og bevægelsesglæde i naturen i Valle Kids Club eller Teen Camp Bike for de lidt større børn, der gerne vil prøve alle former for cykling. Når aktiviteterne er klaret, kan de, der ønsker det, slappe af med lidt massage eller en dukkert i poolen efterfulgt af en god nats søvn i SkiStars førsteklasses indkvartering, SkiStar Lodge, eller i egen hytte.

- Vigtigheden af frisk luft, svimlende fjeldudsigt og sunde aktiviteter sammen med familien, selv i ferien, har måske aldrig været så vigtigt som lige nu og fremadrettet. Som den førende feriearrangør i Skandinavien er det derfor ekstra glædeligt, at interessen er så stor for at nyde de mindeværdige fjeldoplevelser, som vi tilbyder både sommer og vinter, afslutter Stefan Sjöstrand.

    Bestilling og yderligere information: https://www.skistar.com/da/Sommer/

    Nyheder til vinteren 2021/22 med SkiStar Lodge Hundfjället i Sälen og satsning på Scandinavian Mountains Airport

    Allerede nu er interessen for vinteren stor hos internationale gæster fra både Storbritannien, Danmark og Tyskland på SkiStars destinationer. Alpint skiløb i den skandinaviske fjeldverden er fristende for mange takket være en lang vintersæson med høj snegaranti om vinteren. Noget nyt i år er bl.a. SkiStar Lodge Hundfjället, der bliver en helt ny lodge i Sälenfjällen med den bedst tænkelige ski-in/ski-out-placering. Udviklingen af SkiStar Sälen til et internationalt fjeldresort er i fuld gang med topmoderne indkvarteringer samt stjernerestauratøren Pontus Frithiofs og Nordrests to fantastiske restauranter med høj hyggefaktor, Skandinaviens mest moderne 8-sæders ekspreslift, nye løjper og udvidede snesystemer samt kun 10 minutters transport til Sälen-Trysils lufthavn, Scandinavian Mountains Airport. SkiStar Lodge Hundfjället kommer til at bestå af blandt andet 153 værelser, 786 sengepladser, konferencelokaler, SPA, fitnesscenter, SkiStarShop og flere restauranter. 

    Scandinavian Mountains Airport har også været åben i vintersæsonen og satser på flere nye og genoptagne flyruter til både sommeren og vinteren. Både SAS, TUI og Alsie Express flyver til SMA på udvalgte datoer. 

    Få flere oplysninger til medier ved at kontakte:

    Petra Hallebrant, PR- og kommunikationschef, SkiStar AB, tlf. +46 (0)729-637 332, petra.hallebrant@skistar.com

    Pressefotos findes på SkiStars presseside: https://www.skistar.com/da/press/#/

    Emner

    Kategorier

    Regions


    SkiStar AB (publ) er noteret på Nasdaq Stockholm, segment Mid Cap. Koncernen ejer og driver alpine skianlæg i Sälen, Åre og Vemdalen samt Hammarbybacken (Stockholm) i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt St Johann i Tyrol i Østrig. Markedsandelen er i Sverige 53 %, i Norge 29 % og samlet set i Skandinavien 43 %. Kernevirksomheden er alpint skiløb med gæstens skioplevelse i centrum. Virksomheden deles ind i to segment; Skianlæg - Drift og ejendom & udnyttelse.

    Billeder og film i SkiStars presserum kan frit publiceres sammen med information om SkiStar og/eller SkiStars destinationer og produkter.

    Kontakt

    Linda Morell

    Linda Morell

    Pressekontakt PR-chef SkiStar AB PR och press +46 76 11 860 02
    SkiStar Pressetjeneste (kun akutte spørgsmål)

    SkiStar Pressetjeneste (kun akutte spørgsmål)

    Pressekontakt Åben fra den 2. december 2024 til den 1. maj 2025 For andre tidspunkter på året uden for kontortid, kontakt venligst SkiStars kundeservice på +46 771-84 00 00. +46 280-841 60

    Mindeværdige vinter oplevelser i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal og Trysil

    SkiStar ejer og driver Skandinaviens fem største alpine skianlæg: Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt Hammarbybacken i Stockholm. SkiStars vision er at skabe mindeværdige vinteroplevelser som den førende operatør af europæiske alpindestinationer.

    SkiStars skisteder er perfekte rejsemål for aktive livsnydere. Her kan familier og venner nyde skønne dage på skibakkerne. Mange har opdaget glæden ved alpint skiløb, men også den gavn en ferie på skibakken kan gøre, når kroppen skal trænes, batterierne oplades og man vil omgås nære og kære.

    Velkommen til vores skisteder i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal, Trysil, St Johann i Tyrol samt citybakken Hammarbybacken!