Gå til indhold
Sommer hos SkiStar Åre og Vemdalen: Ny klatrepark, trailcykling og panoramaudsigt på Åreskutan 360

Pressemeddelelse -

Sommer hos SkiStar Åre og Vemdalen: Ny klatrepark, trailcykling og panoramaudsigt på Åreskutan 360

To af SkiStars svenske destinationer, Åre og Vemdalen, har begge en lang historie som sommerdestinationer ligesom de også er kendt som vinterdestinationer. Lige nu foregår forberedelserne med at gøre klar til sommersæsonen, der åbner med flere nyheder til juni. Vemdalen får sin første klatrepark og trailcykling med maskingravede ruter. I Åre cykler man både førsteklasses downhill og trailcykling på nye ruter, og det bliver endnu nemmere at nyde den vidunderlige panoramaudsigt med Åreskutan 360. Denne sommer har SkiStar desuden sat prisen ned på flere aktiviteter*.

Nyheder SkiStar Vemdalen

I Vemdalen udvikles flere store nyheder, og SkiStar laver en stor satsning på klatrepark- og trailcykling.

- Målet er at kunne tilbyde en både aktiv og afslappende ferie året rundt, så flere gæster kan nyde og få adgang til den fantastiske fjeldverden her i Vemdalen - også om sommeren. Derfor er det virkelig spændende, at vi nu investerer og åbner flere sommeraktiviteter fra SkiStars side, som gør naturen og oplevelserne nemt tilgængelige til en fornuftig pris, siger Anders Lundqvist, destinationschef i SkiStar Vemdalen.

Klatrepark med zipline: Den nye klatrepark består af syv forskellige baner fra en til otte meters højde med forskellige sværhedsgrader. Der er også to ziplines. Klatreparken starter ved liften Skalet Express, men man kan også gå op til klatreparken.

Cykling i Vemdalen: Med udgangspunkt fra liften Skalet Express åbner to nye maskingravede trailstier, der løber ned ad fjeldet på sjove og nemme ruter. Man kan bruge sin egen eller en lejet mountainbike. Derudover vil der være en træningsbane, et såkaldt skills area, i tilknytning til trailstierne. Der er også en pumptrack i området. Hvis man ønsker en introduktion til området, er det muligt at booke en cykelguide, og SkiStarshop på Vemdalsskalets torg har et større udvalg af cykler til udlejning.

Overnatning og restauranter: På Vemdalsskalet torg finder man sommeråbne og hyggelige Hovde hotel. Ved Trumvallen i Vemdalen bliver der både glamping og ny gårdbutik, og en ny restauratør åbner Fäbokrogen i Klövsjö-Vemdalens golfklub.

Sommer- og efterårsåbent i Vemdalen: 23. juni-8. oktober.

Læs mere om sommeren hos SkiStar Vemdalen:
https://www.skistar.com/da/skisteder/vemdalen/sommer-i-vemdalen/

Alt om sommer i hele Vemdalen: https://www.vemdalen.se/

Nyheder SkiStar Åre

Allerede for over 100 år siden, hvor Åre begyndte at tiltrække turister, var det den friske fjeldluft og nærheden til naturen, der var trækplastret.

- Vi har knap nok lukket for vinteren, før vi åbner Åre igen til sommer, og destinationen bliver mere og mere attraktiv som helårsdestination. Vi har meget at byde på, herunder cykling i verdensklasse, men man skal ikke undervurdere et besøg, hvor man bare slapper af og nyder det fantastiske fjeldmiljø, vi har her, siger Sebastian Thomasson, destinationschef i SkiStar Åre.

Åreskutan 360: Nu er panoramaudsigten over fjeldlandskabet endnu nemmere at opleve ved toppen af kabinebanen, også for dem, der kommer med barnevogn eller kørestol, når Åreskutan 360 åbner med udsigtsterrasse og en 300 meter lang træsti til udsigtsvandring, hvor man kan få en flot 360-graders udsigt over Åreskutans bjergtop.

Cykling i Åre: I Åre Bike Park Downhill bliver den blå Cobra jump-sti forlænget med 1,8 kilometer, og Shimano-stien opgraderes og moderniseres. Den nye Stjärnliften, der åbnede i vinteren, er en helt ny lifttype, der er bygget til at kunne transportere flere cykler til parken. I Åre Bike Park Trail Björnen kommer der to nye stier, Järnet (blå) 0,6 km, Hackan (rød) 0,8 km og en ny hopsektion, en cirka 150 meter lang hoprute. I Åre Björnen, er den Gamle Fröåvägen fra Björnen til Fröå Gruva forbi Fröåtjärn blevet renoveret for at være tilgængelig med barnevogn og kørestol, som alle skal kunne benytte til fods eller på cykel. Langs vejen er grillpladserne ved bredden af skovsøen også blevet restaureret.

I Åre tilbyder SkiStar cykelguider til downhill og trailcykling, samt flere forskellige gruppetimer til downhill, trail, jump og pumptrack. Der er også cykelcamp for børn på 8-11 år.

Klatreparken i Åre Björnen får ny bane, og den nye aktivitet træklatring åbner. Klatringen foregår med hjælp af sele og afsatser til at klatre i træer ud fra egne evner.

Vandring: Åres måske mest populære vandresti rundt om Totthummeln er blevet nænsomt restaureret til sommer for at mindske sliddet på den omkringliggende natur. Stien har fået porte med svingdøre for at vise, at ruten kun er til vandreture.

Man bader da også i Åre: Området ved Åre sø, Åre strand- og lystbådehavn har gennemgået en gradvis renovering i løbet af et par år og er nu i topform til sommeren. Langs promenaden er der badebroer, liggestole, grill, udendørs fitnesscenter, kajak-kiosk, standcafé og meget mere.

Event: Sommeren er også højsæson for arrangementer, og til sommer er juli et all time high for arrangementer i Åre, når landsbyen får besøg af O-Ringen, sejlerkonkurrencen SM i Tvåkrona samt klassikerne Åre Bike Festival, Fjällmaraton og Åre Golf uge med mere.

*Nedsat pris på flere aktiviteter i Åre i år

Eksempel på priser i sommeren 2023 hos SkiStar Åre (priser fra 2022 i parentes):

Cykeludlejning 1 dag, MTB voksen: fra 301 DKK (402 DKK)

BikePass 1 dag (al cykling inkl. lifte) voksen: fra 193 DKK (298 DKK)

Sommer- og efterårsåbent i Åre: 9. juni-4. november.

Læs mere om sommeren hos SkiStar Åre: https://www.skistar.com/da/skisteder/are/sommer-i-are/

Alt om sommeren i hele Åre: https://aresweden.com/

Emner

Kategorier


SkiStar AB (publ) er en virksomhed med aktiviteter inden for fjeldturisme og er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet. Koncernen ejer og driver bjerganlæg i Hemsedal og Trysil i Norge, Sälen, Vemdalen, Åre og Hammarbybacken (Stockholm) i Sverige. Forretningen er opdelt i tre segmenter; Drift af skisportssteder, ejendomsudvikling og -forvaltning samt hoteldrift.

Som den førende feriearrangør for Skandinavien er SkiStars forretningsidé at skabe mindeværdige fjeldoplevelser, udvikle bæredygtige destinationer, tilbyde overnatning, aktiviteter, produkter og services af højeste kvalitet med vores gæster i fokus.

Billeder og film i SkiStars presserum kan frit publiceres sammen med information om SkiStar og/eller SkiStars destinationer og produkter.

Kontakt

Linda Morell

Linda Morell

Pressekontakt PR-chef SkiStar AB PR och press +46 76 11 860 02

Mindeværdige vinter oplevelser i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal og Trysil

SkiStar ejer og driver Skandinaviens fem største alpine skianlæg: Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt Hammarbybacken i Stockholm. SkiStars vision er at skabe mindeværdige vinteroplevelser som den førende operatør af europæiske alpindestinationer.

SkiStars skisteder er perfekte rejsemål for aktive livsnydere. Her kan familier og venner nyde skønne dage på skibakkerne. Mange har opdaget glæden ved alpint skiløb, men også den gavn en ferie på skibakken kan gøre, når kroppen skal trænes, batterierne oplades og man vil omgås nære og kære.

Velkommen til vores skisteder i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal, Trysil, St Johann i Tyrol samt citybakken Hammarbybacken!