Pressemeddelelse -

Klassisk møbelpolstring er topmoderne

Det klassiske håndværk møder moderne design, når møbelpolstrere og designere i denne uge udfordrer hinanden.

På TV handler mange af de mest sete livsstilsprogrammer om boligindretning - og ofte om, hvordan klassiske møbler kan genbruges eller istandsættes. Nu mødes designelever fra Krabbesholm Højskole med studerende møbelpolstrere fra Skive College for at udvikle nye produkter.

I denne uge mødes design-elever og møbelpolstringstuderende med det formål at udfordre og udforske polstringens muligheder. Sammen vil de arbejde med innovation og finde nye produkt-typologier inden for polstring.

Arbejdet foregår både på Krabbesholm Højskole og i faglokalerne på Skive College.

Design og polstring på ny

Projektet ”Design og Polstring på ny” er en mulighed for at udforske nye tilgange og arbejdsmetoder for håndværkere og designere inden for området polstring.

Eleverne fra de to uddannelsesinstitutioner danner 13 projektgrupper og har til opgave at udfordre den klassiske design- og konstruktionsproces. De skal eksperimentere med materialerne og være nysgerrige på den umiddelbare og naturlige forbindelse mellem form og detaljer, funktion og konstruktion.

Opgaven
Eleverne skal designe og skabe noget med en funktion, der i kombination med polstring kan bearbejdes til et nyt objekt med funktion. Konventionelle polstermaterialer samt restfilt fra højttalerfirmaet Libratone bliver stillet til rådighed.

Pressen er velkommen
Pressen er velkommen til at besøge arbejdet i løbet af ugen.
Ligesom pressen også er velkommen ved åbningen af udstillingen, hvor de nye produkter præsenteres:

Tid og Sted for udstillingen
Fredag den 24. november kl. 12:45 - 18:00
XL-hallerne ved Søndercentrets p-plads
7800 Skive

____________________________________________________________________________________________________

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • møbelpolstring
  • livsstil
  • design
  • møbler
  • polstring
  • innovation
  • skole
  • uddannelse
  • skive college
  • krabbesholm højskole
  • skive

Handelsgymnasiet (HHX) og Teknisk Gymnasium (HTX).

EUD/EUX Teknisk og EUD/EUX Business har uddannelserne: 
Kontor med speciale i administration I Detailuddannelsen I Ernæringsassistent I Gastronom I Serviceassistent I Personvognsmekaniker I Cykel- og motorcykelmekaniker I Teknisk Design I Smed I Elektriker I Forsyningsoperatør I VVS energi I Automation og procesuddannelsen Værktøjsmager I Industritekniker I Industrioperatør I Tømrer I Murer I Anlægs- og bygningsstruktør I Maskinsnedker I Møbelpolstrer I Snedker I Autosadelmager I Gardindekoratør.

Skive College har 1500 årselever og 250 medarbejere.

Kontakt

Kelvin Jensen

Uddannelsesleder Bolimontering 20555440