Gå til indhold
ŠKODA KAROQ
ŠKODA KAROQ

Pressemeddelelse -

Nyt udstyrsniveau til populær SUV

Nu kan ŠKODA KAROQ fås med endnu et udstyrsniveau. ŠKODA KAROQ Ambition har masser af dejligt standardudstyr og gode priser fra 294.800 kr.

Da ŠKODA KAROQ blev introduceret i Danmark sidste år, kom den med det højeste udstyrsniveau, Style. Nu fås den også med udstyrsniveauet Ambition, som har masser af godt standardudstyr.

ŠKODA KAROQ har opnået de maksimale 5 stjerner for sin sikkerhed hos testorganisationen Euro NCAP, og KAROQ Ambition har da også 7 airbags og alle de vigtigste sikkerhedsassistentsystemer. F.eks. har den en frontassistent med udvidet fodgængerbeskyttelse, så den om nødvendigt kan nødbremse automatisk i en kritisk situation. Desuden har KAROQ Ambition en vejbaneassistent, som hjælper med at holde bilen på rette vej mellem linjerne, når man kører. Det er også værd at nævne, at KAROQ Ambition har tågeforlygter.

Masser af komfortudstyr

Apropos lys har KAROQ Ambition en fjernlysassistent, som automatisk blænder fjernlyset ned og op, når man møder og har passeret en modkørende bil. På den lange liste over komfortudstyr er der også et Swing-infotainmentsystem med farvetouchskærm, 8 højttalere, Bluetooth og DAB+. Mange af funktionerne – inkl. radio og håndfri mobilopkald – kan betjenes fra det 3-egede multifunktionslæderrat, så man ikke behøver at fjerne hænderne fra rattet. Derudover har KAROQ Ambition bl.a. el-betjente sidespejle med varme og flotte 17’’ Triton-alufælge.

ŠKODA KAROQ har et bagagerum på 521 liter og hele 1.630 liter, når bagsædet bliver fældet frem. Men får man brug for at kunne transportere mere – eller trække en campingvogn – er ŠKODA KAROQ forberedt til anhængertræk, og på taget er der en sort tagræling, der kan påmonteres diverse udstyr til transport af cykler, ski etc.

Priser fra 294.800 kr.

Udstyrsniveauet Ambition fås sammen med et bredt udvalg af TSI-turbobenzinmotorer og TDI-turbodieselmotorer. Den nu billigste ŠKODA KAROQ er KAROQ Ambition 1.0 TSI 115 hk, som koster 294.800 kr., mens samme model med 7-trins DSG-automatgear koster 323.200 kr. Der er også den populære 1.5 TSI ACT 150 hk med brændstofbesparende cylinderfrakobling, der som Ambition koster 319.200 kr. og 342.800 kr. med 7-trins DSG-automatgear. Foretrækker man en dieselmotor, er der en KAROQ Ambition 1.6 TDI AdBlue 115 hk, som koster 318.400 kr. og 345.600 kr. med 7-trins DSG-automatgear.

Emner


ŠKODA har over 110 års tradition for bilproduktion og har oplevet en fantastisk vækst de seneste år.

Vores modeller er alle særligt målrettet familiernes behov, og modeller som FABIA, OCTAVIA og SUPERB er alle blandt de mest rummelige biler i deres respektive klasser.

Derudover udgøres modelprogrammet af microbilen CITIGO, mellemklassemodellerne RAPID Hatchback og RAPID Spaceback, samt KAROQ og KODIAQ, der begge tilhører SUV-klassen.

ŠKODAs DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

ŠKODA står for ”Clever ideas since 1895”, også kaldet Simply Clever.

I ŠKODA har vi kontinuerligt fokus på at forbedre kundetilfredsheden og arbejder altid på at opfylde kundens behov.

Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk

Name of Image

Kontakt

Niels Pilgaard Hansen

Niels Pilgaard Hansen

Pressekontakt Head of Marketing and PR Škoda Danmark

Om Škoda Danmark

Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Škoda Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark