Gå til indhold
SKODA Octavia kåret som Årets Bil 2014

Pressemeddelelse -

SKODA Octavia kåret som Årets Bil 2014

SKODA Octavia er netop kåret som Årets Bil 2014 af motorjournalisternes forening i Danmark - MKD. Octavia vandt den spændende og prestigefyldte pris foran Mazda 3 og Peugeot 308 som de nærmeste konkurrenter.

Formand for MKD, Mikkel Thomsager, gav følgende begrundelse for kåringen af Octavia: ”Masser af plads i bagagerummet og på bagsædet. Fine køreegenskaber, godt sikkerhedsudstyr og rige muligheder for at kombinere udstyr og motorer. Og så er prisen i orden.

” Hos ŠKODA er direktør Henrik Blom også særdeles stolt over den flotte kåring. ”Octavia er blevet særdeles godt modtaget af vores kunder, og derfor er vi ekstra glade for, at vigtige meningsdannere som motorjournalisterne nu også peger på Octavia som en fortjent vinder titlen som Årets Bil 2014.”

Årets Bil er i øvrigt en titel, som Octavia har vundet én gang tidligere - nemlig tilbage i 1997.

Årets Bil juryen, der i år bestod af 24 medlemmer af Motorjournalisternes Klub Danmark - MKD, gennemtestede i alt 24 nye biler ved banekørsel på Jyllands-Ringen og landevejskørsel på vejene i Midtjylland.

Årets Bil 2014 kan fås fra kr. 199.000 for en 1.2 TSI 86 hk med Active udstyr. Octavia fås i et bredt modelprogram, der tilbyder kunderne 5 forskellige benzinmotorer og 3 forskellige dieselmotorer. Alle motorer, bortset fra 1.2 TSI 86 hk, benytter sig af GreenTec teknologien med eksempelvis start/stop-system og genvinding af bremseenergien, der forbedrer brændstoføkonomien og reducerer CO2-udslippet.

Ønskes mere udstyr kan man vælge udstyrsniveauet Ambition for en merpris på kr. 15.000. Det højeste udstyrsniveau, Elegance, er muligt for yderligere kr. 25.000 på toppen af Ambition-prisen. Alle priser er ekskl. leveringsomkostninger og eventuelt laktillæg. Det komfortable DSG gearskifte koster kr. 20.000 i tillæg.

Familiebilen SKODA Octavia er særdeles veludstyret - selv fra laveste udstyrsniveau. Eksempelvis har Octavia aircondition, el-ruder foran, el-indstillelige og opvarmede sidespejle og varme i forsæderne samt splitbagsæde som standard. Sikkerheden er i top med hele 9 airbags samt antiudskridningssystemet ESC og de innovative nyheder Multikollisionsbremse og Kollisionsforberedelsessystem, der også er standard i den nye Octavia. Octavia fik de maksimale 5 stjerner i Euro NCAPs nyeste kollisionstest.

Den nye Octavia er bygget på den koncernfælles MQB platform, der har gjort det muligt for SKODAs ingeniører at arbejde med den indvendige del i den nye generation Octavia, så den nyeste model er rummelig som aldrig før. Det betyder endnu mere plads til både fører og passagerer, og et af klassens største bagagerum rummer nu helt op til 610 liter og 1.740 liter med nedfældede bagsæder. Octavia fås også som en rummelig stationcar med klassens største bagagerum til en merpris på kr. 15.000. Især rummeligheden blev fremhævet af motorjournalisterne og var en væsentlig del af motivationen bag tildelingen af titlen som Årets Bil 2014.

Der kører i dag 38.118 Octavia på danske veje, og Årets Bil 2014 har i mange år været en af de bedst sælgende biler i den mellemste klasse for familiebiler.

Emner

Kategorier


ŠKODA har over 100 års tradition for bilproduktion og har oplevet en fantastisk vækst de seneste år.

Vores modeller er alle særligt målrettet familiernes behov og modeller som Fabia, Octavia og Superb er alle blandt de mest rummelige biler i deres respektive klasser. 

Derudover udgøres modelprogrammet af  microbilen Citigo og Yeti og Yeti Outdoor, der begge tilhører SUV klassen, samt den særdeles funktionelle og fleksible Roomster, der også er kendetegnet ved et innovativt design. De nyeste modeller i ŠKODA-familien er Rapid Hatchback og Rapid Spaceback.

ŠKODAs DNA er rummelighed og kvalitet for pengene. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er et af de bilmærker, der holder restværdien bedst.

ŠKODA står for ”Clever ingeneering with a human touch”, hvilket vi lokalt betegner som ”Driftssikre biler med et personligt aftryk”.

I ŠKODA har vi kontinuerligt fokus på at forbedre kundetilfredsheden og arbejder altid på at opfylde kundens behov. Herudover er miljø og bæredygtighed vigtige områder, der ligger ŠKODA stærkt på sinde. Det kalder vi for ”Lad fornuften sejre”.

Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk

Kontakt

Niels Pilgaard Hansen

Niels Pilgaard Hansen

Pressekontakt Head of Marketing and PR Škoda Danmark

Om Škoda Danmark

Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Škoda Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark