Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Skodas nye 7-personers fuldelektriske SUV får navnet Peaq

› Modelnavnet fremhæver den kommende fuldelektriske 7-personers SUV's position i toppen af Škodas modelprogram

› Med Peaq føres idéerne fra konceptbilen Vision 7S videre til serieproduktion – designet til både moderne familier og hverdagens eventyrere

I foråret 2022 introducerede Škoda sit nye Modern Solid-designsprog med konceptbilen Vision 7S. Konceptet viste tydeligt mærkets fremtidige retning med fokus på funktionelt design og avanceret teknologi. Det gav samtidig et kig ind i en kommende, fuldelektrisk 7-personers serieproduceret model. Škodas nye topmodel får verdenspremiere i sommeren 2026, og navnet Peaq afspejler dens position i den tjekkiske bilproducents portefølje.

Martin Jahn, bestyrelsesmedlem i Škoda Auto med ansvar for Sales & Marketing, siger:

„Med Vision 7S bevægede vi os ind på nyt territorium for Škoda med en klar idé om, hvordan vi ville løfte mærket. Siden da har vi introduceret et nyt designsprog og yderligere finpudset vores produktidentitet. Nu gør vi denne innovative konceptbil til virkelighed. Vores nye topmodel løfter vores mærkeværdier – rummelighed og praktikalitet – til et helt nyt niveau. Fra i dag har vores modige vision for Škodas elektriske fremtid et navn: Peaq – en klar markering af, hvor denne model hører hjemme i vores portefølje.”

For lidt over tre år siden lagde konceptbilen Vision 7S kursen for den fremtidige udvikling af Škodas modelportefølje. Den nye, fuldelektriske 7-personersmodel får navnet Peaq og understreger Škodas fokus på rummelige familiebiler i det øvre segment. Peaq er udviklet med stærkt fokus på de velkendte og betroede mærkeværdier: plads, praktikalitet og komfort.

Med syv sæder henvender kabinen sig til familier og alle, der vil kombinere arbejde, fritid og friheden til at rejse og udforske. Med brugervenlighed og gennemtænkte "Simply Clever"-løsninger i centrum markerer Peaq endnu en milepæl i udbygningen af Škodas elektriske modelprogram.

Verdenspremieren på Škodas nye model finder sted i sommeren 2026.

Related links

Emner

Kategorier


Hverdagen kan gemme på nye oplevelser. Škoda skaber biler med plads til både familie og eventyr. I mere end 130 år har Škoda sørget for menneskers mobilitet. I dag er den primært elektrisk – med elbilen Elroq som Danmarks mest solgte bil. Sammen med Enyaq har den Škodas nye Modern Solid-design, praktiske Simply Clever-løsninger og overraskende rummelighed. De viser vejen for en fremtid på el, som også byder på den lille Epiq, en stor 7-personers SUV og en nyskabende stationcar.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • Verdenspremiere på konceptbilen ŠKODA VISION 7S

    VISION 7S afslører, hvad man kan forvente fra ŠKODA de kommende år. Den syvpersoners konceptbil bliver til én af tre nye elbiler fra ŠKODA, og den udstikker ŠKODAs designlinje for alle nye modeller fremover – inkl. de nye SUPERB og KODIAQ.