Pressemeddelelse —
6A er den mest populære siddeplads på fly
Mens Easyjet for tiden tester passagerers interesse for at kunne booke siddeplads på forhånd, afslører en ny afstemning fra rejsesøgemaskinen Skyscanner, hvilken sideplads flest passagerer rent faktisk kappes om at kapre.
I en afstemning med over 1000 flypassagerer er deltagerne blevet spurgt om deres foretrukne siddeplads, herunder hvilken sektion i flyet og om de foretrækker en vinduesplads, midterplads eller en gangplads. Deltagerne er blevet bedt om at se bort fra sæder med ekstra benplads.
Afstemningen har set nærmere på passagerernes præferencer for at finde ud af, om deres valg er påvirket af lykketal samt ulige eller lige rækkenumre. Ved at kombinere alle disse svar kan Skyscanner afsløre, at den mest eftertragtede plads på et standardfly er sæde 6A.
Afstemningen understøtter tidligere undersøgelser, der har vist, at de forreste seks rækker i flyet er de mest populære med i alt 45 % af stemmerne. Det faktum er Easyjet naturligvis opmærksom på, idet booking af pladser i denne del af flyet koster omkring 70 kr. i stedet for standardprisen på 25 kr. i den øvrige del af flyet.
Måske mere overraskende er antallet af passagerer, der foretrækker vinduesplads. Det gælder næsten 60 pct. sammenlignet med små 40 pct., der foretrækker en plads ved gangen, mens mindre end 1 pct. af passagererne foretrækker midterpladsen. I den anden ende af skalaen, viser afstemningen, at sædet, ingen ønsker, er 31E – en midterplads bagest i flyet.
Skyscanners skandinaviske marketingchef, Linda Edstrand kommenterer afstemningen:
- Folk har altid fantastisk travlt med at komme om bord og få deres foretrukne plads, og jeg synes, det er virkelig interessant at se, at der er så mange forskellige præferencer omkring siddepladserne i flyet.
- Efter sigende foretrækker visse passagerer den midterste sektion i flyet, hvor de er mindre tilbøjelige til at føle turbulens, mens andre foretrækker sæderne forrest i kabinen for at komme hurtigere af flyet, høre mindre motorstøj eller for at få et bedre udvalg af mad- og drikkevarer.
- Vinduespladsen er et populært valg for dem, som ønsker at sove, især hvis det drejer sig om langdistanceflyvninger. De passagerer, der ofte benytter toilettet, foretrækker en gangplads for ikke at forstyrre andre passagerer – de høje passagerer foretrækker også gangpladsen, da det giver mulighed for at strække benene. Hyppigt rejsende fortæller, at venstre side i flyet er bedst, da vinduerne i den side ikke er centrerede, hvilket giver mere vægplads at læne sig op ad.
- Jeg håber bare ikke, at lavprisselskaberne opdager, at der tilsyneladende er så stor efterspørgsel på sæde 6A, at de begynder at opkræve ekstra gebyrer!
Om afstemningen
Afstemningen er gennemført på Skyscanner blandt mere end 1000 rejsende i 46 lande i perioden fra 3. til 16. april 2012.
Related links
Emner
- Turisme
Om Skyscanner
Skyscanner.dk er en ledende online rejsesøgemaskine for billige flyrejser, som leverer øjeblikkelige sammenligninger af millioner af fly fra mere end 1000 flyselskaber, fra fly til Nice til fly til Thailand. Søgemaskinen tilbyder desuden billeje og hotellerSkyscanner er uafhængig af flyselskaber, rejsebureauer og destinationer og har besøgende fra stort set samtlige lande på kloden. Rejsesøgemaskinen har 40 lande med over 50.000 besøgende pr. land og opererer på tværs af alle aldersgrupper og segmenter.
Skyscanner blev grundlagt i 2003 af tre IT professionelle, Gareth Williams, Barry Smith og Bonamy Grimes, og har hovedkontor i Edinburgh samt et andet kontor i Singapore. Sitet er tilgængeligt i 29 sprog og findes som mobil site og som app til Android, iPhone, iPad og Windows Mobile, der er downloadet mere end syv millioner gange til dato. Efter tre år med en gennemsnitlig vækst på 94 % blev Skyscanner placeret i top 20 i Sunday Times Microsoft Tech Track 100 (2011).
Virksomheden fokuserer på hurtig ekspansion i eksisterende og nye markeder med det mål at blive nummer et i verden..
Følg Skyscanner på Facebook.
PR-kontakt:
Morten Laasholdt, morten@help-pr.dk, 31 17 71 17
www.skyscanner.dk
Billedet tjener kun som illustrativt formål