Pressemeddelelse -
Dødsturisme: Skyscanner.dk tager på kendis-spotting på verdens gravpladser
Skyscanner.dk kortlægger en håndfuld mindesmærker for berømtheder, som stadig tiltrækker fans efter deres død.
Årsdagen for Michael Jacksons død er over os, og Skyscanner.dk tager fly til fem steder, hvor morbid fascination og ægte sorg stadig tiltrækker loyale fans såvel som de nysgerrige.
Michael Jackson – Glendale, Los Angeles
Det nyeste medlem af Døde Superstjerners Klub. I dag (25. juni) vil der være store mindehøjtideligheder for Michael Jackson, og Forest Lawn Memorial Park i Los Angeles åbner dørene for fans, der vil vise poppens ukronede konge den sidste ære. Fly til Los Angeles koster fra 3 339 kr.
John Lennon – Central Park, New York
Den berømte Beatle har ingen grav. Han blev kremeret, og det er stadig et mysterium, hvor hans aske befinder sig. Tilgengæld er Strawberry Fields Memorial i Central Park tilegnet John Lennon, og fans flokkes stadig hertil fra hele verden, især på Lennons fødselsdag (9. oktober). Fly til New York koster fra 2 976 kr.
Elvis Presley – Graceland, Memphis, Tennessee
I Graceland Mansion på Elvis Presleys 5,5 hektar store ejendom, kan man se hans dagligstue, musikværelse, samt det berømte jungle-værelse med eget indendørs vandfald, og endelig kan man besøge ”kongens” hvilested i Meditationshaven. Fly til Memphis koster fra 6 023 kr.
Jim Morrison – Père Lachaise, Paris
Jim Morrison døde kun 27 år gammel og ligger nu begravet i Père Lachaise kirkegården i det østlige paris, hvor hans gravsted i dag er en af byens mest populære turistattraktioner. Besøgende kommer i hundredevis for at se Morrisons grav, der er i godt selskab med Chopins, Edit Piafs og Oscar Wildes sidste hvilesteder. Fly til Paris koster fra 432 kr.
Natasja Saad, Assistens Kirkegård, København
Efter sin tragiske død i en trafikulykke på Jamaica i 2007 er sangerinden Natasja blevet genstand for noget der ligner en mere beskeden, hjemlig udgave af de dødekulter, der omgiver internationale stjerner som Jackson, Lennon, Elvis og Morrison. Der lægges stadig blomster og tændes lys ved det smukke gravsted på Assistens Kirkegård, der er lavet mindegrafiti på kajkanten i Havneparken på Islands Brygge, på Christiania er en gade blevet opkaldt efter Natasja, og hendes profil på internetsiden Myspace er omdannet til virtuelt mindesmærke. Fly til København koster fra 238 kr.
Emner
- Turisme
Kategorier
- fly
- skyscanner.dk
- skyscanner
- flyrejser
- flybilletter
- gravpladser
- michael jackson
- elvis
- john lennon
- natasja saad
- jim morrison
- graceland
- berømtheder grav
Om Skyscanner.dk:
Skyscanner är en flygsökmotor som söker igenom hundratals flygbolag och resebyråer för att hitta de absolut bästa tillgängliga flygpriserna i världen, inklusiv fly til London. Använd vårt smarta verktyg för att hitta de billigaste dagarna att flyga på och de billigaste destinationerna att flyga till.
PR-kontakt:
Kristin Andersson
Scandinavian Country Manager
Skyscanner Ltd
The Stamp Office
10 Waterloo Place
Edinburgh
EH1 3EG
United Kingdom
+44 (0)131 252 5353
www.skyscanner.dk