Pressemeddelelse -

Skyscanner klar med ny version af populær rejse-app

Den 25. juni går Skyscanner i luften med en ny version af den populære iPhone flysøgnings-app ‘All flights, everywhere’. App’en er gratis og kan downloades i en dansk version.

Den første version af Skyscanners flysøgnings-app blev lanceret i februar i år og indtog, med over 1 million downloads på blot fem uger, førstepladesen på iTune App Stores liste over mest populære rejse-apps. Den nye version sammenligner og viser på få sekunder over millioner af flyruter og viderefører endnu flere af de populære features kendt fra hjemmesiden Skyscanner.dk. Til glæde og nytte for alle iPhone brugere.

Barry Smith, direktør for Skyscanner Mobil, udtaler:

"Med den nye app kan vi tilbyde iPhone brugere den fulde funktionalitet og brugervenlighed, som er kendetegnende for Skyscanner.dk. Når vores brugere er på farten, er tid og convenience afgørende faktorer. Den nye app giver travle og prisbevidste rejsende mulighed for på få sekunder at finde de bedste og billigste flyforbindelser, så de sparer både tid og penge, og vi forventer derfor en stor efterspørgsel”.

Nye features
Skyscanners nye app giver stor fleksibilitet og gør det muligt at søge på flyrejser til og fra specifikke lufthavne, byer og lande.  Dem, der søger efter en god pris på flybilletter og inspiration til den næste rejse, kan med fordel lade sig inspirere med en søgning på ’Overalt’. Her får man en oversigt over de billigste flyrejser fra nærmeste lufthavne.

Rejsende, som er fleksible i forhold til rejsetidspunkt, kan finde de bedste tilbud på flyrejser hen over en uge eller måned. Det er endda muligt at få overblik over et helt år med en smart diagramoversigt.

Det er naturligvis muligt at indsnævre sine søgning med forskellige filtre, så der søges på et specifikt flyselskab, rejsetidspunkt eller prisniveau.

Søgning på 23 sprog – også på dansk
Når den rigtige flyrejse er fundet, kan man emaile rejsedetaljer til sig selv, dele dem med venner eller booke her og nu gennem det aktuelle flyselskab eller rejsebureau. Ligesom Skyscanners hjemmeside, er den nye iPhone app tilgængelig på 23 sprog, herunder dansk, engelsk, fransk, spansk, russisk og japansk.

En videodemonstration af den nye Skyscanner app kan ses på Skyscanner YouTube channel fra mandag den 27. juni.

Om Skyscanner
Skyscanner er en rejsesøgemaskine, der sammenligner priser på flyrejser hos mere end 600 flyselskaber samt priser på billeje, hotel, rejsetilbud og ferier. 

Følg Skyscanner på Twitter og Facebook

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • flybilletter
  • skyscanner.dk

Om Skyscanner.dk

Skyscanner er en rejsesøgemaskine, der sammenligner priser på flyrejser hos mere end 600 flyselskaber samt priser på billeje, hotel, rejsetilbud og ferier. 

PR-kontakt:

Lise Duus Sønderholm

+45 3336 0425
lds@rostrapr.com

www.skyscanner.dk

Kontakt