Pressemeddelelse -

Sociale medier bestemmer vores sommerferie

Europas største rejsesøgemaskine Skyscanner lancerer nu en dansk Facebook side. Det sker fordi rejsende i stigende grad anvender sociale medier som Facebook og rejsefora til at finde ud af, hvor turen skal gå til. Undersøgelser blandt Skyscanners brugere viser, at hver tredje har valgt en feriedestination på baggrund af anbefalinger fra ’online-venner’.

I en undersøgelse, som den ledende rejsesøgemaskine Skyscanner har foretaget, siger 34 pct. af deltagerne, at de har valgt en feriedestination på baggrund af anbefalinger fra folk, de kun ’kender’ online.

Mens venners anbefalinger altid har spillet en afgørende rolle for planlægningen af rejser, viser undersøgelsen fra Skyscanner således, at anbefalinger fra ‘virtuelt fremmede’ i stigende grad gør sig gældende.

- Selv meget rejsevante folkefærd som danskerne har brug for en bekræftelse af at have truffet det rigtige valg, siger Linda Edstrand, skandinavisk marketingchef hos Skyscanner.

- Når vi rejser, investerer vi masser af tid, penge og følelser og er derfor opsatte på at minimere risikoen for at træffe forkerte beslutninger og få det mest optimale ud af turen. Sociale medier giver udvidede research-muligheder, og venner og andre rejsende kan inspirere os ved at dele gode ferieminder og rejseanbefalinger.

Andres meninger er afgørende
Undersøgelsen fra Skyscanner, der består af svar fra 800 rejsende, viser, at online rejsefora spiller en afgørende rolle for rejseanbefalinger. Otte ud af 10 deltagere i undersøgelsen svarer, at andre brugeres meninger er vigtige, heraf mener 25 pct., at andres meninger enten er ’meget vigtige’ eller ’absolut vigtige’.

Anonymiteten ser altså ikke ud at være en barriere for tilliden til andres meninger med 34 pct., der siger, at de har truffet en beslutning om et rejsemål baseret på anbefalinger fra nogle de kun ’kendte’ online.

Feriebilledets magt
Billeder af feriedestinationen ser fortsat ud til at være et af de bedste argumenter for en rejse. For eksempel svarer 21 pct. af deltagerne, at de har truffet beslutning om en rejse baseret på et billede, de har set på fotodelingstjenester som Flickr.com.

Dette falder godt i tråd med en Skyscanner afstemning sidste år, som viste, at over halvdelen (52 pct.) af respondenterne havde oplevet at booke en rejse efter, at de havde set et billede på en af deres venners Facebook væg.

- Man siger, at et billede fortæller mere end tusind ord, og vores afstemning viser, at det virkelig er sandt, når det gælder inspiration til rejser. Facebook er den perfekte platform for to af de faktorer, der har størst indflydelse på motivationen til at rejse, nemlig en personlig anbefaling fra en af dine venner kombineret med fede billeder, siger Linda Edstrand.

For at komme endnu tættere på mange danskeres største kilde til rejseinspiration har Skyscanner netop lanceret en dansk Facebook side til glæde for alle rejsende, der vil have inspiration og gode anbefalinger til at kommer billigt af sted på ferie.
 
- Vi glæder os til at se, hvordan vores nye Facebook side bliver modtaget af rejselystne danskere, der har lyst til at dele inspiration og ferieminder på kryds og tværs. Vi vil sørge for at fylde siden med masser af billedinspiration og tips til billige flyrejser, siger Linda Edstrand.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført blandt 800 rejsende i 18 lande i perioden 29. juni til 22. juli 2011.

Related links

Emner

  • Turisme

Om Skyscanner
Skyscanner er en ledende online rejsesøgemaskine for billige flyrejser, som leverer øjeblikkelige sammenligninger af millioner af fly fra mere end 1000 flyselskaber, fra fly til Nice til fly til Thailand. Søgemaskinen tilbyder desuden billeje og hoteller.

Skyscanner er uafhængig af flyselskaber, rejsebureauer og destinationer og har besøgende fra stort set samtlige lande på kloden. Sitet besøges af mere 50.000 mennesker i 40 lande og opererer på tværs af alle aldersgrupper og segmenter.

Skyscanner blev grundlagt i 2003 af tre IT professionelle, Gareth Williams, Barry Smith og Bonamy Grimes, og har hovedkontor i Edinburgh samt et andet kontor i Singapore. Sitet er tilgængeligt i 29 sprog og findes som mobil site og som app til Android, iPhone, iPad og Windows Mobile, der er downloadet mere end syv millioner gange til dato. Efter tre år med en gennemsnitlig vækst på 94 % blev Skyscanner placeret i top 20 i Sunday Times Microsoft Tech Track 100 (2011).

Virksomheden fokuserer på hurtig ekspansion i eksisterende og nye markeder med det mål at blive nummer et i verden.

Følg Skyscanner på Facebook.

PR-kontakt:

Morten Laasholdt, morten@help-pr.dk, 31 17 71 17

www.skyscanner.dk

Billedet tjener kun som illustrativt formål 

Kontakt