Gå til indhold
Foto: Max Miechowski

Pressemeddelelse -

Britiske postpunkere indtager VEGA med nyt album

Den forrygende London-trio Dry Cleaning, der den 9. januar udsender deres tredje studiealbum ”Secret Love”, giver koncert med de nye numre i Store VEGA den 9. april 2026.

Opskriften er enkelt og overraskende effektiv: tag lidt kantet artrock, bland det med en sjat skummel postpunk og tilsæt deadpan-poetiske tekster fremført som lakonisk spoken word. Og ta-da: sig goddag til Dry Cleaning, et af Englands mest spændende nye rockgrupper.

Gruppen består af sanger Florence Shaw, guitarist Tom Dowse, trommer Nick Buxton og bassist Lewis Maynard og blev dannet i London i 2017. Her er kærlige nik til ærkebritiske legender som Wire og The Fall, ligesom slægtskabet med nutidige navne som Porridge Radio og Black Country, New Road er åbenlyst.

Debuten ”New Long Leg” udkom i 2021, blev udråbt til ”Best New Music” af Pitchfork, fik 5 ud 5 stjerner i The Observer og opnåede en 4. plads på hjemlandets albumhitliste. Allerede året efter udkom opfølgeren ”Stumpwork”, som fornemt byggede videre på debutalbummets kvaliteter. NME belønnede det da også med maksimale 5 stjerner og kaldte det ”a bold leap forward, one that sets the band apart from their contemporaries and defies categorisation”.

De efterfølgende år har Dry Cleaning bl.a. brugt på intensiv turnévirksomhed, der sendte dem forbi Roskilde Festival 2023, hvor GAFFA kvitterede med 4 store stjerner. Der har dog også været tid til at skrive nye numre, og resultatet udkommer i form af trioens tredje langspiller ”Secret Love”, der udkommer den 9. januar.

Albummet er skabt i Wilco-ankermand Jeff Tweedys studie i Chicago, Sonic Studios i Dublin og Loire i Frankrig med Cate Le Bon i producerstolen. Resultatet er et album, som overlegent udbygger Dry Cleanings musikalske rum og tekstunivers med inspirationer fra bl.a. amerikansk 80’er-hardcore, stonerrock og Laurie Anderson.

De nye numre kommer naturligvis til at fylde godt på setlisten, når Dry Cleaning giver koncert den 9. april 2026 i Store VEGA.

Billetsalget starter fredag d. 17. oktober kl. 10.00 via billetlugen.dk
Billetpris: 260 kr. + gebyr

Emner

Kategorier


smash!bang!pow! er et liveagentur, der arrangerer og producerer mere end 300 koncerter årligt. Vi er desuden et målrettet agentur for danske talenter og står bag festivalen SYD FOR SOLEN samt andre formater i kulturlivet.

Kontakt

  • 250902_DRY_CLEANING_SHOT_01_302.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2200 x 1467, 772 KB
    Download