Gå til indhold
smash!bang!pow! præsenterer: First Aid Kit (SE) i Store VEGA

Pressemeddelelse -

smash!bang!pow! præsenterer: First Aid Kit (SE) i Store VEGA

Den populære svenske countryduo optræder i eksklusivt akustisk setup den 27. november under overskriften ”Visions of the Past – An Intimate Evening with First Aid Kit”.

First Aid Kit er et kendt og elsket live-navn herhjemme, der bl.a. har optrådt flere gange på Roskilde Festival (inklusive festivalens to største scener), Syd For Solen, VEGA, Train, i Operaen i København og senest på NorthSide 2023, hvor GAFFA gav deres koncert fem funklende stjerner under overskriften ”De svenske søstre fortryllede festivalen”.

Nu går den populære svenske countrypop-duo i nye retninger, når de drager på den eksklusive turné ”Visions of the Past – An Intimate Evening with First Aid Kit”, hvor de gør stop i Store VEGA den 27. november. Og der er en helt særlig aften i vente for gruppens danske fans.

Konceptet er simpelt: fire musikere på scenen, der fremfører First Aid Kits elskede sange som ”My Silver Linning”, Emmylou Harris-hyldesten ”Emmylou” og ”Wolf” i akustiske, nedbarberede og nærværende udgaver i intime rammer, hvor der gives ekstra plads til de gyldne melodier og søstrene Johanna og Klara Söderbergs melankolske og sødmefulde vokalharmonier, der både hylder og reaktualiserer det bedste fra countrymusikkens historie.

Om First Aid Kit:

First Aid Kit brød igennem i 2008 som teenagere med et Fleet Foxes-cover, som de oploadede på MySpace, og har siden vokset sig til en af Sveriges mest internationalt succesfulde grupper.

De har udgivet fem studiealbum modtaget flere guld- og platinalbum, toppet den svenske albumhitliste flere gange og gået top 3 med deres seneste to album ”Ruins” (2018) og ”Palomino” (2022) i England.

De har modtaget adskillige svenske Grammis (Sveriges svar på DMA) og været nomineret til en Brit Award tre gange.

De har turneret over hele kloden og optrådt og arbejdet sammen med bl.a. Paul Simon, Jack White (The White Stripes), Conor Oberst (Bright Eyes), Tove Lo, Karin Dreijer (Fever Ray, The Knife), M. Ward og Jenny Lewis.

Koncertinformation: First Aid Kit (SE) i Store VEGA
Mandag d. 27. november 2023 kl. 20:00
Koncerten må offentliggøres fra onsdag d. 27. september kl. 8:00
Billetter: 350 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 29. september kl. 10 via billetlugen.dk

Related links

Emner


smash!bang!pow! er et liveagentur, der arrangerer og producerer mere end 300 koncerter årligt. Vi er desuden et målrettet agentur for danske talenter og står bag festivalen SYD FOR SOLEN samt andre formater i kulturlivet.

  • First Aid Kit New Press  Photo for Scandinavian tour Autumn 2023
    First Aid Kit New Press Photo for Scandinavian tour Autumn 2023
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    853 x 1280, 207 KB
    Download
  • MicrosoftTeams-image (9)
    MicrosoftTeams-image (9)
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1116 x 628, 269 KB
    Download