Pressemeddelelse -
'Splittet til atomer' takker af med 2 live shows i København og Aarhus
I forbindelse med deres sidste episode af ‘Splittet til atomer’ inviterer kulturjournalist Sara Sadiq Frost og lyddesigner Nina Liv dig til en helt speciel fejring af detaljerne, følelserne og de tekniske ting i musikken, samt en live-optræden med AySay.
“DR har nye planer for den her podcast efter sommeren. Det her bliver den sidste episode af ‘Splittet til atomer’ i hænderne på mig og lyddesigner Nina Liv. Vi kommer til at savne det her og dig helt utroligt meget”, lyder det fra Sara Sadiq Frost hen mod enden af den nyeste episode af ‘Splittet til atomer’. I episoden dykker de, sammen med Mew, ned i nummeret ‘The Zookeper’s Boy’. Den sidste af de i alt 50 episoder de har skabt sammen.
De to afskedsshows vil finde sted i DR Koncerthuset d. 6. november og i Musikhuset i Aarhus d. 27. november, hvor Sara og Nina, ligesom i podcasten, vil dykke ned i AySays musik og hvordan det lyder når kultur, tider og sprog smelter sammen.
‘Splittet til atomer’ har eksisteret siden 2019 og er, i hænderne på Sara og Nina, tidligere nomineret til PRIX Europa og Prix Audio for ‘Bedste Musikprogram’.
Billetsalget starter d. 6. juni kl. 09:00 via https://tix.to/STA
Nyheden må offentliggøres nu.
Related links
Emner
Kategorier
smash!bang!pow! er et liveagentur, der arrangerer og producerer mere end 300 koncerter årligt. Vi er desuden et målrettet agentur for danske talenter og står bag festivalen SYD FOR SOLEN samt andre formater i kulturlivet.