Pressemeddelelse -

Det bedste er blevet endnu bedre: Sony lancerer WH-1000XM4 hovedtelefoner med brancheledende støjreduktion

  • Uovertruffen lyd med brancheledende støjreduktion
  • Oplev mindre støj og en klarere lyd med Smart Listening-teknologi, der automatisk personaliserer din lytteoplevelse
  • Praktiske, komfortable og moderne med op til 30 timers batterilevetid

   
Sony har i dag lanceret WH-1000XM4, der er den fjerde generation af de trådløse over-ear hovedtelefoner med støjreduktion fra Sonys prisvindende 1000X-familie. De nye WH-1000XM4 tilbyder al teknologi fra dens populære forgænger, WH-1000XM3, samt helt nye intelligente funktioner, der giver mulighed for en endnu mere personlig lytteoplevelse, forbedrer støjreduktionen og justerer Ambient Sound automatisk på baggrund af dine præferencer. Samlet giver dette en uovertruffen lytteoplevelse.

Fantastisk stilhed – fantastisk lyd

Lige meget om du er ombord på flyet eller slapper af på en café, vil de nye WH-1000XM4-hovedtelefoner give dig Sonys bedste støjreduktion, der reducerer høj- og mellemfrekvenser. Det sker ved hjælp af Sonys Dual Noise Sensor-teknologi, der indfanger baggrundsstøj gennem to mikrofoner på hver ørekop, og herefter bearbejder disse data gennem HD Noise Cancelling QN1-proccessoren. Den nye BLUETOOTH® Audio SoC (System on Chip) fornemmer og tilpasser sig efter musikken og støjen over 700 gange i sekundet. Ved hjælp af en ny algoritme kan HD Noise Cancelling QN1-processoren fjerne støj i realtid. Samlet set giver det lytteren mulighed for at fokusere på den musik, de elsker, og slippe væk fra kaosset i verden omkring dem.

Ved at benytte Edge-AI, kan DSEE ExtremeTM præcist genskabe de detaljer i lyden, der går tabt ved digital komprimering. Edge-AI går ind og analyserer musikken i realtid og genkender instrumenter, musikgenre og individuelle elementer i hver sang for så at genskabe de høje frekvenser, der ellers er blevet fjernet under komprimeringen. For at udvikle dette AI-system har Sony arbejdet med Sony Music Studios i Tokyo. Her har de indsamlet data om musik, hvorigennem de har opnået en unik indsigt i, hvordan specifikke musiksignaler bliver komponeret.

Med de nye WH-1000XM4 hovedtelefoner får lytteren også glæde af 360 Reality Audio, der er en ny og fordybende lydoplevelse, hvor du får følelsen af at stå lige foran artisten. Hovedtelefonerne skal blot forbindes til en iPhone eller Android-smartphone, der har en kompatibel streamingtjenestes app installeret[1]. For et helt særligt og individuelt optimeret lydbillede, kan lytteren benytte WH-1000XM4 med Sony | Headphones Connect-app’en[2].

Smartere og unik lytteoplevelse

Adaptive Sound Control på WH-1000XM4 er en smart funktion, der justerer mængden af baggrundsstøj (Ambient Sound) efter, hvor du er, og hvad du laver. Over tid vil Adaptive Sound Control lære at genkende de steder, du ofte befinder dig, som f.eks. på arbejdspladsen, fitnesscenteret eller på din yndlingscafé, og kan dermed skræddersy lyden, så den passer til omgivelserne. Så hvis du rejser, kan du slappe af og fjerne støjen omkring dig. Er du derimod ude at gå, kan du stadig fornemme, hvad der foregår omkring dig samtidig med, at du nyder din yndlingsmusik. Du kan selv registrere de steder, du ofte besøger via Sony | Headphones Connect-appen – herefter vil den automatisk opdatere Ambient Sound-indstillingerne, når du bevæger dig rundt[3].

Nem brug i en travl hverdag

Endnu en nyhed i WH-1000XM4 er Speak-to-Chat, som er en innovativ funktion, der giver dig muligheden for at have korte samtaler, uden du skal tage hovedtelefonerne af. Speak-to-Chat-funktionen fungerer ved, at mikrofonen opfanger, når du siger noget og derefter stopper musikken. Det gør, at du kan høre lyden omkring dig og have samtaler, uden du behøver at fjerne hovedtelefonerne. Musikken starter automatisk 30 sekunder efter, du sidst har sagt noget[4]. Quick Attention-funktionen er ligeledes tilgængelig på WH-1000XM4, hvor du kan høre meddelelser eller give en kort besked, ved blot at placere din hånd over den ene ørekop for at sænke lydstyrken og høre lyden omkring dig.

De nye WH-1000XM4 har også en Wearing Detection-funktion, der ved hjælp af en afstandssensor og to accelerationssensorer mærker, hvornår du bærer dine hovedtelefoner og derefter starter eller stopper afspilning for at spare batteri.

Hovedtelefonerne kommer også med den nye Precise Voice Pickup-teknologi, som styrer fem af mikrofonerne og udfører avanceret lydsignalbehandling, så stemmer bliver klare og præcise i håndfrie opkald og Speak-to-Chat-funktionen.

Jagten på det ultimative design

WH-1000XM4 har et sofistikeret design, fantastisk komfort og er så lette, at du ikke bemærker, at du har dem på. De superbløde, trykaflastende ørepuder fordeler jævnt trykket og øger øre/pude-kontakten for at opnå en mere stabil pasform.

WH-1000XM4 kan parres med to BLUETOOTH®-enheder på samme tid, hvilket gør hovedtelefonerne særligt mobile og hurtige at tage i brug. Når du modtager et opkald, ved dine hovedtelefoner, hvilken enhed opkaldet kommer fra og forbinder sig derefter til enheden helt automatisk. Du har også mulighed for hurtigt og let at skifte forbindelsen mellem hovedtelefonerne og enhederne med et enkelt tryk.

WH-1000XM4 er NFC og BLUETOOTH® kompatible, har en batterilevetid på op til 30 timer[5]og kommer med hurtigopladningsfunktion, der giver dig op til 5 timers trådløs afspilning efter blot 10 minutters opladning[6].

De nye WH-1000XM4 understøtter også Googles effektive Fast Pair-funktion. Den hjælper dig med nemt at finde dine WH-1000XM4 ved at udsende en høj tone i hovedtelefonerne eller se den senest kendte lokation i Googles Find My Device-app på din smartphone.

WH-1000XM4 har det samme kontrolpanel som sine forgængere og er optimeret til Google Assistant og Amazon Alexa, så du kan holde styr på din kalender ved at spørge din yndlingsstemmesassistent.[7]

Pris og tilgængelighed

De trådløse Sony WH-1000XM4 kommer i farverne sort og sølv og vil blive tilgængelige i butikkerne fra midten af august til en vejledende udsalgspris på 2800 kr. 

   

For mere information om WH-1000XM4, besøg: https://www.sony.dk/electronics/hovedboejle-hovedtelefoner/wh-1000xm4

   

For produktvideo, besøg: https://youtu.be/lIJPrYIR8Ek

For lanceringsvideo, besøg: https://www.youtube.com/watch?v=RudzhutfxY0&feature=youtu.be

For mere information om 360 Reality Audio, besøg: http://www.music.com/360RA

   

[1]For flere informationer om 360 Reality Audio, besøg: https://www.sony.net/360RA/

[2] Sony | Headphones Connect-appen skal downloades til iPhone fra App Store eller til Android smartphone fra Google Play. App, netværkstjenester, indhold, operativsystem og software til appen kan være underlagt individuelle vilkår og betingelser og kan ændres, afbrydes eller ophøre til enhver tid og kan kræve gebyrer, registrering og kreditkortoplysninger. Kræver at produktet er tilsluttet et trådløst netværk.

[3]Lokationen bliver ikke sendt til en server, da indlæringsfunktionen er offline.

[4]Kan indstilles via Sony | Headphones Connect-appen.

[5]Med støjreduktion slået til. Op til 38 timer med støjreduktion slået fra.

[6]Med bestemte opladere.

[7] Google er et varemærke af Google LLC. Amazon Alexa og alle relaterede logoer er varemærker tilhørende Amazon.com, Inc. eller dets tilknyttede selskaber Google Assistant og Alexa er tilgængelige på udvalgte sprog og i udvalgte lande/regioner.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • lyd

Om Sony Corporation

Sony Corporation er en kreativ underholdningsvirksomhed, der er bygget på et solidt teknologisk fundament. Med spil-og netværkstjenester, musik, billeder, elektronik, halvledere og finansielle tjenester, er Sonys formål at fylde verden med oplevelser gennem kreativitet og teknologi. For mere information, besøg http://www.sony.net/

Kontakt

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Caroline Rebecca Schefte

PR Coordinator - Sony Nordics +45 28113609

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18