Pressemeddelelse -

Sony sætter gang i festen med nye High Power-lydsystemer

  • Med stor kraft og EXTRA BASS™ vækker disse højtalere festen til live
  • Pulserende lyseffekter giver dansegulvet en autentisk atmosfære
  • Kompakt design for let transport

GTK-XB5 og MHC-V77DW,som er de nye skud på stammen i serien af High Power-lydsystemer fra Sony, giver din stue eller baghave den helt rigtige club- eller festivalstemning, når du skal feste med vennerne. Med stor og kraftfuld lyd, pulserende lys og trådløs forbindelse bliver højttalerne festens naturlige midtpunkt.

De kraftfulde højttalere er ideelle til dig, der elsker EDM (elektronisk dansemusik). Ved et enkelt tryk på en knap kan du skrue endnu højere op for bassen, og uanset hvor højt du spiller dit yndlingsnummer, vil du altid opleve lyd i høj kvalitet og aldrig gå glip af et beat – DSEE®-teknologien fra Sony (Digital Sound Enhancing Engine) sørger nemlig for at opskalere og genskabe kvaliteten i komprimerede filer. Skal det være ekstra sjovt og underholdende, kan du lege med de brugerdefinerbare lysfunktioner og skabe forskellige lydeffekter, så det hele passer til festens stil og stemning.

EXTRA BASS-teknologien fra Sony giver XB5 – lillebroren til den populære XB7 – en dyb og hårdtslående bas. XB5 har et kompakt ‘one box’-design, der er 20 procent mindre og lettere, hvilket gør det nemt at flytte stereolyden rundt. Lydsystemet kan sættes op enten vertikalt eller horisontalt og byder på centrale funktioner som kraftigt lydtryk og pulserende lyseffekter.

Den større og stærkere V77 er en ‘one box’-løsning, som blæser kraftfuld bas ud på en let kontrollerbar, interaktiv måde, der naturligt gør den til festens bankende hjerte. Det pladsbesparende design med hjul og håndtag gør det let at flytte lydsystemet rundt både ude og inde. Lad V77 understrege stemningen på dansegulvet ved at projicere flerfarvet lys fra gulv til loft i takt til musikken. Og med ‘Fiesta’-indstillingen kan du optimere musikken til et bredere og mere spredt lydbillede – perfekt når du holder have- eller grillfest.

Med indbygget Wi-Fi får du adgang til dine streaming-tjenester via Google Cast™[1]og Spotify Connect. Og med ‘Wireless Party Chain’ kan du trådløst forbinde op til ti enheder via Wi-Fi med synkroniseret lyd og lys for den ultimative festoplevelse.


Pris og tilgængelighed

GTK-XB5 og MHC-V77DW er tilgængelige i butikkerne fra november 2016.

Vejledende udsalgspriser:

  • GTK-XB5 – 2.100 kr,-
  • MHC-V77DW – 6.000 kr,-

Udvalgte tekniske specifikationer

Detaljerede specifikationer for de nye produkter kan ses her: GTK-XB5 og MHC-V77DW

[1]“Google Cast er etvaremærkeunder Google Inc.”

Emner

  • Elektronik

Kategorier

  • lyd
  • ifa16
  • extrabass

Kontakt

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Relateret materiale