Pressemeddelelse -
Sopra Steria skal udvikle Forsvarets IT-platforme
Det norske forsvar har givet konsulentselskabet Sopra Steria opgaven at levere udviklingsydelser til forvaltning af sine sikre it-platforme. Det er tredje gang i træk, at Sopra Steria vinder denne aftale.
Aftalen mellem det norske forsvar og Sopra Steria gælder i to år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Sopra Steria er den eneste leverandør på rammeaftalen, der er en af de største og mest omfangsrige kontrakter, Sopra Steria har indgået i Norge i de senere år.
- I moderne krigsførelse er logistik og kommunikation afgørende for succes. Denne rammeaftale er en vigtig del af en ny type kontrakter i Forsvaret, som er tilpasset en langt mere indsatsparat organisation. Den gør os mere fleksibel og styrker vores evne til at reagere hurtigt på ydre påvirkninger og betingelser. Der er meget kort afstand mellem det, der skal leveres i forbindelse med denne aftale og den operative ydeevne, Forsvaret kommer til at få i de kommende år, siger flagkommandør Nils Helle, som leder Forsvarets logistikorganisation for IT-tjenester.
Gennem rammeaftalen får det norske forsvar adgang til udviklingsydelser til forvaltning og videreudvikling af sine sikre IT-platforme. Sopra Steria skal levere omkostningseffektive løsninger, der imødekommer Forsvarets behov for tilgængelighed, funktionalitet og sikkerhed. Konsulentselskabet skal bidrage til sikre IT-miljøer på alle niveauer – fra operativsystemer og sikkerhedsfunktionalitet til almindelige kontorapplikationer.
Vandt for tredje gang i træk
- Der er tale om en strategisk vigtig aftale for begge parter. Leverancen er vigtig for Forsvarets evne til at opretholde stabilitet og et beredskab i forhold til sikre it-miljøer over hele landet. For os har der ligget megen prestige i at få denne aftale i hus for tredje gang siden 2006, siger Kjell Rusti, adm. direktør for Sopra Steria i Skandinavien.
Ragnhild Hauge, direktør for forretningsudvikling i Sopra Steria, fortæller, at aftalen er så omfattende og specialiseret, at kun et fåtal af konsulentselskaber i Skandinavien besidder den fornødne kompetence og kapacitet til at håndtere den:
- Gennem vores samarbejde med Forsvaret over de seneste otte år har vi opbygget et omfattende kendskab til organisationens landsdækkende, sikre IT-platforme. Det gør os i stand til at levere præcis den type udviklingsydelser, der giver den mest omkostningseffektive, sikre og forsvarlige it-forvaltning. Sådan får Forsvaret den IT-understøttelse, organisationen har brug for i forhold til at imødekomme fremtidige udfordringer, siger Hauge.
Kjell Rusti, administrerende direktør for Sopra Steria i Skandinavien, Ragnhild Hauge, direktør for forretningsudvikling i Sopra Steria, og Odd Inge Bjørdal, direktør for infrastruktur i Sopra Steria.
Foto: Hanne Kristine Fjellheim
Emner
- Data, Telekommunikation, IT
Kategorier
- #rammeaftale
- #offentligsektor
- #forsvaret
- #soprasteria
- #it-konsulentselskab
- #it
- it-platforme
- #forvaltning
Sopra Steria er et ledende internationalt konsulentselskab med en af markedets mest omfattende ydelsesporteføljer inden for digitalisering. Selskabet tilbyder strategiudvikling, IT-rådgivning, infrastruktur- og systemudvikling, digitale løsninger og drift. Sopra Steria bistår store private og offentlige organisationer i Skandinavien med at påtage sig et digitalt lederskab inden for sin branche. Selskabet har 38.000 medarbejdere i 20 lande og havde en omsætning på 27 milliarder kroner i 2015.
I Skandinavien sørger 1300 medarbejdere for en årlig omsætning på 1,5 milliarder kroner.