Pressemeddelelse -

Oplev påsken hos Søstrene Grene

Torsdag den 25. februar lanceres dette års påskenyheder hos Søstrene Grene. Gå på opdagelse i årets påskepynt, der blandt andet inkluderer farverige æg, smukke papirophæng, fine stofservietter og kreative DIY-projekter.

Anna og Clara foreslår, at De gør påsken ekstra hyggelig i år og præsenterer derfor et udvalg af de fineste påskeprodukter til at omfavne sæsonen og bringe hyggen ind i hjemmet.

Pynt op i hjemmet med søstrenes brede udvalg af fine dekorationer og ornamenter til sæsonen eller skab en sjov æggejagt i haven med søstrenes påskeæg, der kan gemme på godter til både store og små.

Lad påskens særlige stemning indtage hjemmet med søstrenes inspirerende udvalg. Se mere i billedbanken: 

https://press.sostrenegrene.com/da/download/billedbank-paaske-hos-soestrene-grene-2021/

Nyhederne forhandles fra torsdag den 25. februar 2021. Bemærk, at visse af søstrenes påskeartikler kun forhandles i de fysiske butikker.

Pressematerialet må publiceres fra dagen før lancering, hvilket vil sige den 24. februar 2021. 

Related links

Emner

  • Detailhandel

Om Søstrene Grene:

Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder.

Kæden har over 240 butikker i en lang række europæiske lande. Det velkendte danske navn benyttes på alle markeder, og det unikke koncept med den sanselige butiksoplevelse er det samme, uanset hvor i verden man besøger Søstrene Grene. Søstrene Grene har desuden egen webshop, der ind til videre er tilgængelig for kunder i Danmark, Tyskland og Holland. Flere markeder tilføjes løbende.

Kæden ejes og bestyres af anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. 

Klare værdier og en stærk virksomhedskultur er kendetegnende for Søstrene Grene, som har oplevet stor vækst og ekspansion i de seneste år. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Nyheder til vinterens sy- og håndarbejdsprojekter hos Søstrene Grene

    I en tid hvor mange timer bruges derhjemme ønsker Søstrene Grene at inspirere til kreative projekter. Torsdag den 21. januar lanceres således en række nyheder til sy- og håndarbejde til priser, hvor alle kan være med. Nyhederne inkluderer blandt andet nyttige redskaber, farverig opbevaring samt stofstykker med yndige print, som kan inspirere til projekter for store såvel som små kreative sjæle.

  • Snart kan du købe et udvalg af Søstrene Grenes produkter på nemlig.com

    Fra på søndag, den 21. februar, bliver det muligt at købe udvalgte Søstrene Grene-produkter på nemlig.com. Som et led i en ny forretningsstrategi har Søstrene Grene indgået et samarbejde med det populære online-supermarked om at sætte udvalgte produktkategorier, der passer godt ind i dagligvarehandlen, til salg på nemlig.com.

  • Verdens største Søstrene Grene-butik åbner i Aarhus

    Snart slår Søstrene Grene dørene op til den største butik nogensinde ved Skt. Clemens Bro i Aarhus. Det sker i forbindelse med, at den eksisterende, historiske butik på strøget lukker midlertidigt grundet renovering.