Pressemeddelelse -

Kendt fra Løvens Hule: Løvernes “nej” satte skub i forretningen

Søren Heissel håbede på en investering, da han medvirkede i Løvens Hule med sin virksomhed Sponz MTB Center, men da han ikke fik den, tog han i stedet løvernes råd til sig. Det har ifølge ham betydet, at forretningen er blevet den bedste udgave af sig selv. Iværksætterens succes handler langt hen ad vejen om at stå stivnakket fast på, at den gode service er vejen frem, og prisen derfor betyder mindre.”I Danmark er der et eller andet forfejlet billede af, at danskerne ikke gider betale for service,” mener mountainbike-eksperten

Sponz MTB Center og Søren Heissel blev landskendt, da han tilbage i januar tog sit mountainbike-univers med på landsdækkende TV og pitchede sin virksomhed indtil de investeringslystne løver. Medvirkelsen i det populære program gav ikke Søren Heissel den investering, han havde håbet på, men deltagelsen hjalp ham med at finde frem til et endnu bedre Sponz MTB Center:
“Løverne gav mig nogle gode råd, som jeg hurtigt fulgte op på. Nu har jeg fået de helt rette investorer, og jeg har fået sat det hold, som jeg altid har ønsket mig. Mine medarbejdere er folk, der vil det her lige så meget som mig, og de brænder for mountainbike-universet, fordi det også er deres passion,” fortæller Søren Heissel, som indtil videre har lagt planerne om at ekspandere med nye filialer rundt om i landet til side for at fokusere på forretningen i Hillerød.

Opgøret med rabatterne
Det var ikke skåret i granit, at Søren Heissel skulle vie sit liv til cyklen, men han har altid haft drømmen om at give kompromisløs service, og så blev det hobbyen og dermed mountainbiken, der pludseligt blev vejen til en rigtig god forretning. Søren Heissel mener selv, at Sponz MTB Center har fået succes, fordi de ikke er bange for at gå all in på den gode service. Og det er noget, vi er alt for dårlige til at gøre i landet her, mener den 42-årige iværksætter:“I Danmark er der et eller andet forfejlet billede af, at danskerne ikke gider betale for service. Alle tænker i rabatter og tilbud, men det er vi gået kontra på. Vi siger altså nej til de kunder, der altid prøver at få prisen ned med 20%, fordi vi ved, at vores service er pengene værd. Og det synes vores kunder jo også. De bliver ikke skræmt væk af vores priser, for de køber ind på os for at få hele pakken: en kvalitetscykel, fagpersoners rådgivning og så den gode service.”

Derfor oplever de også, at folk ofte vender tilbage til dem, når de har købt det lidt for billigt et andet sted. Sponz MTB Center forhandler mountainbikes af høj kvalitet. I forretningen i Hillerød kan man købe cykler i priser fra 10.000 til mere end 100.000 kroner. Og selvom det lyder som mange penge, så besøger kunder fra hele Danmark den store cykel- og serviceforretning i Hillerød for at dyrke deres største fritidsinteresse eller for at få det helt rigtige udstyr til cykelferien.

Fra butik til mountainbike-univers
Siden vi så Søren Heissel på DR1 har forretningen udviklet sig og særligt i en retning. For selvom mountainbiken stadig er kerneforretningen, så har en ny kundegruppe i høj grad taget mountainbike-universet til sig. Firmaevents med guidet tur, sammenhold og god mad er blevet et hit hos forretningen i Hillerød, der også huser lokaler, så virksomheder kan holde deres seminar, inden de afslutter med en tur på jernhesten.

“Vi har i øjeblikket et stort fokus på at udvikle vores eventdel og styrke hele universet omkring Sponz MTB Center og mountainbiken. Som cyklen er blevet mere udbredt i Danmark, er der også kommet større interesse og efterspørgsel på blandt andet de her firmature,” forklarer direktøren og fortsætter: “Det fungerer altså bare supergodt, når vi har de forskellige grupper ude på tur. Det er en virkelig god måde at være sammen på - og deltagerne har det sjovt. Vi sørger for det hele, og så skal de ellers bare ud og prøve kræfter med cyklerne.”Selvom Søren Heissel er direktør i virksomheden, har det været afgørende for ham, at Sponz MTB Center var et brand uafhængigt af ham, fortæller han:

“Jamen, det har været vigtigt for mig, at Sponz MTB Center ikke har været lig med mig, men at Sponz forbindes med det her fantastiske univers for mountainbike-entusiaster for hele Danmark. I starten var det sådan, men det er det heldigvis ikke længere. Og det er jo også fordi, at mit hold og mine medarbejdere er lige så meget Sponz og mountainbike-nørd, som jeg er,” fortæller en smilende Søren Heissel.

Søren Heissel startede Sponz MTB Center tilbage i 2015 og har siden da udvidet forretningen tre gange og har planer om en fjerde udvidelse for at huse de mange events. Fra Hillerød sælger de næsten udelukkende mountainbikes og udstyr til offroad-cyklen, og forretningen er ukronet den førende indenfor området i Danmark.

Emner

  • Erhverv

Sponz MTB Center er et uovertruffent oplevelsesunivers med mountainbikes og mennesker som udgangspunktetDu oplever en butik og arbejdsplads, hvor passion er i højsædet.

Alle medarbejdere brænder for deres job og arbejder altid ud fra et fælles værdisæt bygget op omkring STOLTHED og GLÆDE i at levere en ultrahøj service. Søren Heissel startede Sponz MTB Center i marts 2015.

Kontakt