Pressemeddelelse -

STARK støtter Mand det nytter

Fra uge 11 og frem bidrager kunder i STARK til kampen mod kræft, når de køber bæreposer i byggemarkedskæden. STARK donerer nemlig 1 kr. for hver solgt bærepose til Kræftens Bekæmpelse, der har store forventninger til samarbejdet: ”Vi får budskaberne kommunikeret ud inden for nogle rammer, der taler mere direkte til mændene,” udtaler fundraisingchef Ken H. Andersen.

Dobbelt så mange mænd overlever i dag kræft sammenlignet med 1968, og med bedre forebyggelse (i form af bl.a. røgfrihed, sunde solvaner, sundere alkoholvaner, sundere kost, øget motion samt tidligere screening mod kræft) ville mindst fire ud af ti kræfttilfælde kunne undgås.

Det viser tallene fra Kræftens Bekæmpelse, der med den aktuelle oplysningskampagne Mand det nytter sætter særligt fokus på mænd og kræft. Bl.a. kører organisationen i øjeblikket kampagne om de syv advarselstegn på kræft og opfordrer til at søge læge i tide, så sygdommen opdages tidligere og bliver lettere at behandle, og flere liv kan reddes.

Blandt partnerne i Mand det nytter er STARK, som med 73 byggemarkeder i Danmark udgør landets førende leverandør til professionelle håndværkere og også sidste år støttede Kræftens Bekæmpelse.

Kræft berører alle i Danmark

Således donerer STARK fra uge 11 og frem 1 kr. til Kræftens Bekæmpelse, for hver gang en kunde køber en bærepose i STARK. Salgsdirektør Mads Brejnholt Madsen fortæller om baggrunden for støtten:

- Vi støtter, fordi det nytter, og fordi kræft er en vedkommende sag, der berører os alle. Budskaberne om forebyggelse, godt helbred og de syv advarselstegn gavner ikke kun den enkelte mand, men også vedkommendes familie, venner og kolleger.

- Kræftens Bekæmpelse er samtidig en politisk uafhængig organisation, og 94 pct. af støtten går til forskning, patientstøtte og forebyggelse. Vi er derfor glade for at støtte deres arbejde og bidrage til at sætte fokus på mænd og kræft, understreger Mads Brejnholt Madsen.

Ser frem til godt og inspirerende samarbejde

Han suppleres af fundraisingchef i Kræftens Bekæmpelse Ken H. Andersen, der har store forventninger til samarbejdet med STARK:

- Vi får budskaberne fra Mand det nytter kommunikeret ud inden for nogle rammer, der taler mere direkte til mændene. Forhåbentlig kan det være med til at øge opmærksomheden om kræft, der hvert år rammer over 17.000 mænd i Danmark.

- Hver en krone gør en forskel, så vi kan komme endnu længere med støtte til forskning, oplysning og patientstøtte. Jeg glæder mig derfor til at se, hvor meget STARK og STARKs kunder kan samle ind og ser frem til et godt og inspirerende samarbejde, fortsætter Ken H. Andersen.

Ud over bæreposedonationerne sætter STARK løbende fokus på Mand det nytter med flere forskellige tiltag, der skal bidrage til at sprede kampagnens budskaber yderligere.

Emner

  • Byggeindustrien, branchespørgsmål

STARK er med en årlig omsætning på 6,6 milliarder kroner Danmarks største leverandør til byggeriet. Kæden beskæftiger cirka 2.600 medarbejdere og er landsdækkende med 73 byggemarkeder i Danmark. STARK er en del af DT Group A/S, der er Nordens største distributør af byggematerialer.

Kontakt

Relateret materiale

  • STARK donerer over 200.000 kr. til kampen mod kræft

    Byggemarkedskæden STARK har sat fokus på mænd og kræft i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Ud over den løbende kommunikationsindsats har STARK samlet ind sammen med kunder, medarbejdere og leverandører i byggemarkederne. Resultatet er nu klar i form af en samlet donation på 216.748 kr. til Kræftens Bekæmpelse, der blev overrakt fredag 16/12-16.

  • STARK støtter op om kampen mod kræft

    Byggemarkedskæden STARK går sammen med Kræftens Bekæmpelse om at sætte særligt fokus på mænd og kræft. ”Samarbejdet sikrer, at budskaberne bliver kommunikeret ud inden for nogle rammer, som taler mere direkte til mændene,” fortæller Kræftens Bekæmpelse, mens STARK understreger vigtigheden af at støtte en sag, der ikke kun berører mænd, men hele den danske befolkning.

  • Mads Brejnholt Madsen ny salgsdirektør i STARK

    36-årige Mads Brejnholt Madsen har ultimo februar overtaget posten som salgsdirektør i STARK fra Britta K. Stenholt, der er udnævnt til ny adm. direktør. ”Det er mit mål at videreudvikle STARKs mange unikke services, så vi holder os på forkant med kundernes behov og bidrager til at styrke deres konkurrenceevne, effektivitet og lønsomhed,” udtaler han.

  • STARK fejrer det gode håndværk med festivaler i hele landet

    Ultimo marts slår STARK dørene op til den første af 21 helt nye Håndværkerfestivaler, der løber af stablen over hele landet året ud. Programmet byder på alt fra underholdning ved Jacob Haugaard til 50 leverandørstande. Her kan håndværkerne bl.a. opdatere sig på branchens nyeste løsninger til mere effektive arbejdsdage, ligesom der bliver rig lejlighed til at møde gode kolleger fra branchen.

  • Stærk byggekampagne tager årets Detailhandelspris

    Berlingskes Detailhandelspris 2017 tilfaldt 23. marts byggemarkedskæden STARK, der løb af med sejren foran Spar og H&M. Den prestigefulde pris blev givet for kampagnen ’Det skal bygges væk!’, som har skabt fremragende resultater for kæden takket være sit uhøjtidelige budskabsunivers i direkte øjenhøjde med målgruppen.

  • Hundredvis af håndværkere helt tæt på Cph. Historic Grand Prix

    Over 600 håndværkere fra STARK forretninger på hele Sjælland var søndag samlet til Copenhagen Historic Grand Prix for at opleve DTC-race i international topklasse. ”En rigtigt god måde at mødes uden for almindelig arbejdstid med kolleger og samarbejdspartnere og opleve toppen af dansk motorsport helt tæt på,” fortæller formand Kim Bo Rasmussen fra Elindco.

  • Masser af håndværkerforretning i at bygge med certificeret træ

    Efterspørgslen på certificeret træ stiger, og det giver håndværkerne gode kort på hånden til at styrke deres forretning. Green Building Council Denmark melder om stor udvikling i markedet, mens STARK påpeger vigtigheden af nem dokumentation for håndværkerne, og Lund & Staun understreger betydningen af den fælles indsats i branchen.